Bogen ’Jul i Slagelse’ udkom i 2013 for 20. gang med artikler om byens og oplandets historie. To af artiklerne handler om militæret - den ene om baggrunden for, at Slagelse for 100 år siden blev garnisonsby. Den anden artikel er skrevet af lektor Børge Riis Larsen - og den handler om den militærmusik der fulgte med, da 7. Regiment i 1913 kom til Slagelse. Artiklen bringes her med tilladelse fra forfatteren.

Militærmusikken i Slagelse

- af Børge Riis Larsen

Slagelse har været garnisonsby siden 1740, men ved hærordningen af 1866 (eftervirkningerne fra nederlaget i 1864) blev hæren reduceret og Slagelse mistede sin garnison.

Men I 1913 blev Slagelse atter garnisonsby. Forud var gået lange forsvarspolitiske forhandlinger, og der skete det år større militære omlægninger i landet. Grunden var uroligheder på Balkan med udløbere til resten af Europa. Man ville derfor tilføre så meget militær omkring hovedstaden som muligt. Dette bevirkede, at 7. Regiment blev flyttet fra Fredericia til Slagelse, mens 8. Regiment blev overført fra Århus til Roskilde. Til begge regimenter var tilknyttet musikkorps. En mærkelig ting var, at de to regimenter byttede musikkorps. 8. Regiments Musikkorps kom til at fungere kort tid i Roskilde, før det blev til 7. Regiments Musikkorps i Slagelse, mens 7. Regiments Musikkorps blev til 8. Regiments Musikkorps i Roskilde ( se artiklen om 'Regimentsmusikken i Roskilde').

Der har været militærmusik herhjemme i århundreder. Vi må huske, at før radioen og grammofonen var levende musik den eneste måde, man kunne høre musik på. Hvad militæret angår, at var det vigtigt at man kunne kommunikere over afstande. Her gjorde især hornblæserne sig gældende ved at kunne blæse til angreb, tilbagetrækning osv. Der eksisterer nodebøger, hvor man kan se de militære signaler, og hvad de symboliserede. Og så minder jeg om, at mange danske musikeres karrierer startede i militæret - tænk bare på H.C. Lumbye og Carl Nielsen.

Men det var lige ved at gå galt. I 1909 besluttede Rigsdagen, at al militærmusik herhjemme bortset fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps skulle nedlægges. Fra og med den 1. april 1911 var alle militærmusikerne afskediget. Det blev der imidlertid protesteret mod, så den 1. april 1911 udsendte Krigsministeriet et telegram til musikerne om, at afskedigelserne var annullerede. Men der blev skåret ned. Regimentsmusikkorpsene blev nu reduceret til ni musikere plus tre reservemusikere (dvs. værnepligtige eller løst ansatte musikere). Flåden, rytteriet og artilleriet måtte dog stadig nøjes med de ni faste musikere (se artiklen om 'Militærmusikken i Danmark').

Musikalsk leder af musikkorpset i Slagelse var Ludvig Makwarth (1864-1943). Han var musiker i Århus og senere stabshornblæser (militærmusikdirigent). Her skal blot nævnes, at han foruden at være en fremragende musiker også var komponist og arrangør. Det var under hans taktstok og hans instrumentation at 8. Regiments Musikkorps på Store Torv i Århus opførte 1. sats af Beethovens 1. Symfoni for blot 15 messingblæsere (se '8. Regiments Musikkorps - før og nu'). Da han kom til Slagelse skrev han marchen 'Slagelse Tappenstreg', som blev anvendt som fællesnummer ved de store Slagelse- og Slagelse-Rosenborg tattooes omkring 1980. Han er endvidere kendt for at have opfrisket melodien 'I skovens dybe stille ro' til 'Hans far han var vognmand i Slagelse'.

Det var en festdag, da Slagelse 15. april 1913 igen blev garnisonsby. I Sorø Amtstidende kunne man således læse:

"I det solrige Foraarsvejr smældede Flagene overalt i Byen. Allerede ved 4-Tiden begyndte Folk at samle sig paa vor store Banegaardsplads. Politiet var mødt mandstærkt og gav sig i Færd med at afspærre en Del af Pladsen, for at 7. Regiments Musikkorps, der var kommet i Forvejen, ugenert kunde divertere det store Publikum, til Soldatertoget kom. Det store Publikum…ja, da Menneskemængden var størst, stod der paa Banegaardspladsen op imod et par Tusind Mennesker, lige fra Slægtens alleryngste til de gamle Veteraner fra begge vore sidste Krige. Det 11 Mand store Musikkorps satte i med en smældende Marsch, og imens begyndte de Officerer, og Underofficerer, der allerede havde taget Bopæl i Byen, at indfinde sig".

Musikunderholdningen sluttede med 'Dengang jeg drog af Sted', og da toget kl. 16.26 rullede ind med 14. Bataillon, spillede musikkorpset Makwarths '14. Bataillons Sangmarsch'. Herefter bød borgmester Feddersen garnisonen velkommen til byen og sluttede med at invitere til velkomstfest på Casino om aftenen. 7. Regiments chef oberst Oxfelt takkede for den hjertelige modtagelse, hvorefter hele garnisonen marcherede gennem byens gader til den nyopførte kaserne på Kastanievej.

Det er interessant at følge, hvor meget musikkorpset faktisk spillede. Det gjorde de hver søndag på Nytorv og musikprogrammet meddeltes i avisen, som også kunne notere, at: "I Lystskoven vil der i Sommer blive musiceret af Regimentsmusikkens faste Hornorkester hver Søndag Eftermiddag og Aften samt hver Tirsdag og Torsdag Aften".
I Sorø Amtstidende fra 19. april kunne man læse programmet for koncerten den efterfølgende søndag på Nytorv:

L. Makwarth: Slagelse Tappenstreg - (her spillet af 8. Regiments Musikkorps).

Richard Wagner: Walthers Prissang i Op. 'Mestersangerne'.

Du Puy: Ouverture til 'Ungdom og Galskab'.

Verdi: Vals (1. Akts Finale) af Op. 'La Traviata'.

Teike: 'Gamle Kammerater', Marsch.

Glinka: Melodier af Op. 'Livet for Szaren'.

L. Ham: Quadrille over Motiver af 'Elverhøj'.

E. Hansen: Potpourri over danske Krigs- og Soldatersange.

Programmet er efter min mening meget ambitiøst. Flere af musikstykkerne er oprindelig skrevet for symfoniorkester og blev her spillet af et mindre messingensemble.

Mandagen efter - den 21. april - kunne samme avis berette om koncerten. Det havde været mange tilhørere. Musikkorpset havde været "forstærket med et Par Musici' fra Slagelse, der samtidig var indtrådt som 'Reservehornblæsere ved Regimentet". Man kunne endvidere læse, at koncerten blev indledt med Makwarths nye komposition: 'Slagelse Tappenstreg' (her spillet af 8. Regiments Musikkorps). Da Musikkorpset kun havde været i byen ret kort tid, er det bemærkelsesværdigt, at man allerede få dage senere kunne høre denne march. Makwarth har nok arbejdet på den et stykke tid og måske tiltænkt den Roskilde eller Århus. Måske kunne den have fået titlen 'Roskilde Tappenstreg' eller en titel med Aarhus - 'Aarhus Tappenstreg' (her spillet af Fynske Livregiments Musikkorps) var der i øvrigt allerede en march, der hed. Faktisk var der også allerede en march, der hed 'Slagelse Tappenstreg' komponeret af en Niels Albrechtsen.

Det var dog ikke alle, der umiddelbart var glade for at få et regimentsmusikkorps til Slagelse. Byens civile musikere sad hårdt i det og var kede af, at antallet af professionelle musikere ble v forøget i det vestsjællandske. Men de militære musikere var alle medlemmer af musikernes faglige organisation og overholdt tariffen, så var der jo intet at bebrejde dem.

Senere koncertprogrammer, som blev trykt i Sorø Amtstidende, fortæller også, at musikkorpset spillede større klassiske værker – eksempelvis operaudtog af Verdi, Bizet og Suppé. Udover disse - og marcher - bød koncerterne også på danske sange. Ikke underligt var 'Slagelse Tappenstreg'(her spillet af 8. Regiments Musikkorps) ret hyppigt på Makwarths koncertprogrammer. Men også andre af hans kompositioner blev spillet. Det gælder således en 'Fest-Ouverture' og tre bagateller fra 'Barnedrømme'. Koncerterne på Nytorv var af en times varighed, fandt sted fra 1230 – 1330 og bestod sædvanligvis af otte musikstykker. Herudover varede det ikke længe, før der også blevet givet koncerter på Schweizerplads.

I midten af juni stoppede koncerterne i byen, men fortsatte i skoven - sædvanligvis fra 20-22 - og programmet bestod nu af 12 musikstykker. I Lystanlægget/Anlægspavillonen var der tidligere blevet spillet af civile musikere. Men regimentschefen oberst Oxfelt havde fungeret som impresario og havde indgået en aftale med restaurationsværten om et engagement til kr. 900 for en sommer med 30 koncerter a kr. 30 pr. aften for et orkester bestående af 13 mand.

Der var naturligvis berettiget surhed hos de civile musikere over, at de militære overtog musikken. Slagelse Orkesterforening støttet af Musikernes Landsforbund henvendte sig med en klage til krigsministeren P. Munch. Henvendelsen resulterede i, at ministeren henstillede til Oxfelt at henlægge fremtidige koncerter til et tidligere tidspunkt på dagen, så de civile musikeres aftenfortjeneste ikke ville blive berørt.

Det var ikke almindeligt efter indførelsen af de små musikkorps i 1911, at den musikalske leder brugte taktstok. Han spillede normalt selv med. Men Makwarth synes ikke selv at have været medspillende musiker. De fotografier og en tegning, der eksisterer af ham, viser ham ikke med noget instrument. I Sorø Amtstidende kunne man den 19. juni læse:

"Det var i Aftes første Gang, at Militærmusiken spillede i Anlæget. Fra den lille stilfulde Tribune, med de enkle Farver og det klædelige Halvtag, spillede Musikerne under Hr. Makwarths Dirigentstok de kendte Melodier, som snart er blevet populære, og som næsten hveranden Yngling til daglig fløjter i vore Gader".

Skal bemærkningen med dirigentstokken tages bogstaveligt, betyder det også, at han ikke selv spillede med. I den levnedsbeskrivelse, han afleverede, da han i 1910 blev beæret med 'Dannebrogsmændenes Hæderstegn', skrev han ellers, at han som militærmusiker havde blæst såvel tenorbasun som piccolo og på et tidspunkt også clarinet. Så han kunne faktisk have dækket en stemme i det lille musikkorps.

Koncerterne i 'Pavillonen i Anlæget' fandt sted hver onsdag, fredag og søndag fra 20-22. Af de i avisen trykte koncertprogrammer kan vi se, at Makwarth havde nye kompositioner med: En 'Regiments-Marsch' blev spillet ved flere koncerter. Hertil kom hans 'Gavotte' fra 'La petite Aarhussienne' og 'Jens Wollers Vise' fra 'Moderate Løjer'.

I starten af juni fandt "Slagelse Regimentsmusikeres første Koncert [sted] ved 'Skovhuset''. Der var mange tilhørere, og avisen kunne den 3. juni berette, at et nummer, der gjorde stor lykke var  Buroses koncertpolka, en solo for piccolofløjte "fortræffelig blæst af Hr. J. Juhl-Sørensen". (Adolf Burose (1858-1921) var solofløjtenist ved Den Kgl. Ungarske Opera og professor ved Det kgl. Musikakademi i Budapest. Hans komposition fra 1893 har titlen 'Erinnerung an Amerika').

Men hvad var nu det? En fløjte hørte ikke til i det musikkorpsets instrumentarium, som var messingblæserinstrumenter og slagtøj. Forklaringen er nok den, at solisten var én af regimentsmusikerne - J.I.J. Sørensen. Det var almindeligt, at disse spillede flere instrumenter. Det kunne også have været en af byens faste musikere. I hvert fald kan vi i Sorø Amtstidende for 30. maj læse, at: "Koncerterne i Slagelse Lystskov har vedblivende mange Tilhørere. Selv paa en så kølig Aften som i Aftes var der næsten lige saa mange Mennesker i Skoven som en Søndag Aften. De seks Musici præsterede under Hr. Jul. Sørensens Ledelse fortrinlig Musik". Måske kan det have været én og samme person?   

Den 8. juli kunne man i avisen læse et surt opstød fra en læser. Han ankede over musikkorpsets valg af repertoire ved koncerten to dage tidligere - den 6. juli; årsdagen for slaget ved Fredericia 1849. "Paa en saadan Mindedag bør nationale Toner lyde og mindst af alt tysk Musik". Man har åbenbart taget dette avisindlæg alvorligt, for ved koncerten den 25. juli - "I Anledning af Isteddagen" - bestod repertoiret udelukkende af dansk Musik.

I 1923 blev regimentet med musikkorps lagt tilbage til Fredericia, og det var dermed slut med militærmusikken i Slagelse. Musikløjtnant Makwarth benyttede lejligheden til at tage en tidlig afsked og blev boende i Slagelse, hvor han gav musikundervisning. Hans Buchart Petersen (1917-2006) - 'Den røde Godsejer' - skrev herom i sine erindringer:

"På højre side af Sct. Mikkelsgade og på hjørnet af Valdemarsgade lå der en stor rød udlejningsejendom. På første sal boede spillelærer Makwarth. Han havde været regimentsmusikdirigent ved Slagelse Kaserne, der dengang havde et orkester, som en gang om ugen gik gennem byen for fuld musik".

Buchart Petersens svigerfar Otto Johansen grundlagde og ejede i mange år tøjforretningen af samme navn i Nygade. Da Otto Johansens far var vognmand, så skrev Makwarth den landskendte melodi til ham, som alle kender: 'Hans far han er vognmand i Slagelse, men blæse være med det, vi har det godt!' Der kan synges snesevis af vers på den melodi, men Makwarth har selv fortalt mig, at det var til Otto Johansen, han skrev den. Lejligheden til at han fortalte mig det var, at jeg gik til spil hos ham som dreng. Inden han kom ind hvor klaveret stod, så skulle jeg altid give den alt, hvad den kunne tage med de sidste nye slagere efter gehør. Så blev han rasende og sagde, at på den måde lærte jeg aldrig at spille ordentligt.

Senere nævner Buchart Petersen, at Casino (der brændte i 1976 uden at blive genopført) var berømt for sine sommerrevyer. Og det var netop til en sommerrevy, at 'Vognmanden' blev skrevet.


LITTERATUR

Buchart Petersen, H. (2003): Den røde Godsejer fortæller s. 16 og 22.

Bøgeskov, A. (2013): Fodfolksmusikkorpsene i Danmark gennem tiderne.

Makwarth, L. (2009): Dannebrogsmand Ludvig Heinrich August Makwarth – Levnedsbeskrivelse. (Opbevares i Ordenskapitlet).

Nielsen, H.K. (1979): Slagelse som militært domicil s. 144f.

Riis Larsen, B. (2004): Vognmanden – Slagelses 'nationalmelodi' - i 'Jul i Slagelse' s. 17-18.

TAK

En stor tak til Ole G. Nielsen, som har gennemlæst årgange af Sorø Amtstudende og har forsynet forfatteren til denne artikel med kopier af koncertprogrammer og anden stof om militærmusikken i Slagelse i 1913.

EFTERSKRIFT AF REDAKTØREN

Stabshornblæser, musikløjtnant og dannebrogsmand Ludvig Makwarth - fotograferet omkr. 1940 (Foto: familien)

Ludvig Makwarth var før 1913 dirigent (stabshornblæser) for musikkorpset i Aarhus. I 1912 blev han en af de første stabshornblæsere, der fik rang af ’musikløjtnant’ - altså gik fra underofficer til officer.

Makwarths fine march ’Slagelse Tappenstreg’ (her spillet af 8. Regiments Musikkorps) fik - som nævnt i artiklen - en renæssance ved de store Slagelse/Rosenborg Tattoos i 80’erne. Tattoo-chefen - Mogens Gatzwiller - mente, at man skulle få komponeret en ’Slagelse Tattoo March’. Imidlertid er ’tattoo’ jo blot det engelske ord for ’tappenstreg’, og da jeg (red.) havde en gammel 78- indspilning af af ’Slagelse Tappenstreg’ med Gardehusarregimentets Musikkorps, kendte jeg til marchens eksistens.

Noderne kunne vi dengang ikke finde, så dirigenten for Heeresmusikkorps 6, Hamburg - Volker Wörrlein - fik til opgave at rekonstruere og arrangere marchen ud fra indspilningen. Senere er de originale noder dog fundet. Det kom til at betyde, at der findes ikke færre end to britiske LP-plader med ’Slagelse Tappenstreg’, indspillet af to af de musikkorps, der i årenes løb deltog i tattooet. Også 8. Regiments Musikkorps har indspillet ’Slagelse Tappenstreg’ på deres CD ’Fremad March’. Ud over disse indspilninger, findes marchen også på de LP-plader, der blev produceret fra de store tattoos - her lyder marchen med 2-300 mands stort musikkorps.

Slagelse fik dog igen militærmusik, idet Gardehusarregimentet i 2000 flyttede dertil fra Næstved - medbringende sit beredne trompeterkorps.

Ludvig Makwarth blev som nævnt pensioneret i 1923, da hans 7. Regiments Musikkorps blev ’sendt tilbage’ til Fredericia - dirigentstokken blev overtaget af musikdirigent Carl Simonsen. Men Makwarth døde først i 1943, så han fik yderligere 20 år i Slagelse. En af Ludvig Makwarts sønner blev en kendt skuespiller . Miskow Makwarth - og et barnebarn var den nu afdøde filminstruktør Ib Makwath. Sidstnævnte var til stede på Slagelse Stadion, da ’Slagelse Tappenstreg’ for første gang blev brugt ved Slagelse Tattoo.