I 1910 blev stabshornblæser ved 8. Regiments Musikkorps beæret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. I den forbindelse skulle han indsende en 'levnedsbeskrivelse'. Denne levnedsbeskrivelse har jeg rekvireret i kopi hos Ordenskapitlet, og den er interessant fordi den giver et skønt tidsbillede af livet for en militærmusiker og senere stabshornblæser i slutningen af 1800-tallet. Levnedsbeskrivelsen er skrevet i hånden, og den fylder 4 folio-sider. Den kommer her - krydret med relevante fotos. Makwarths stavning og datidens grammatik er bibeholdt.

Dannebrogsmand, Stabshornblæser Ludvig Makwarth

- Levnedsbeskrivelse

Jeg er Søn af Skomagermester Mads Christian Rasmussen og Hustru Ane Kirstine (født Larsen) og er født den 7de December 1865 i Bogense, døbt s.S. den 19’ Januar 1866 med navnet Ludvig Heinrich August Rasmussen (fik Kongelig Bevilling den 18’Oktober 1901 til at bære efternavnet Makwarth, saa mit fulde Navn blev Ludvig Heinrich August Makwarth), blev konfirmeret s.S. den 4de April 1880.

Min Fader dyrkede, foruden sin Skomagervirksomhed, tillige Musik og spillede i Bogense Musikkorps. Han begyndte at give mig den første musikundervisning i Violinspil i mit 6te Aar. Fra mit 10de Aar fik jeg tillige Undervisning deri af Komunelærer Carl Møller ved Bogense Skole. Endvidere fik jeg fra mit 13de Aar Undervisning, efter at have kjøbt et Klaver til 25 Kroner, i Klaverspil og Musikteori af Frk. Bülow. Foruden Forannævnte lærte jeg at slaa Lilletromme i mit 8de Aar og slog fra den Tid, indtil min Konfirmation, Lilletromme i Bogense Musikkorps, naar det var Blæseorkester og fik Tilladelse til at spille 1mo (primo; første - red) Violin med, naar det var Strygemusik. Hermed tjente jeg ikke saa faa Penge, saa at jeg blev mine Forældre til Hjælp ved at klæde mig selv og dog alligevel efter min Konfirmation at have 100 Kroner tilbage indestaaende i Odense Sparekasse. Det var jo en stor Sum dengang - og den blev mig til megen Gavn senere - dog derom nærmere.

Jeg gik i Bogense Borgerskole, samt tillige i en Extraskole (benævnt ”Eftermiddagesskole”), hvori der kun gik et faa antal Elever. Skolegangen var fra Kl. 2 til Kl. 4 i ”Eftermiddagsskolen”. I Borgerskolen undervistes i almindelige Skolefag og i ”Eftermiddagsskolen” i Tysk, Naturlære, Naturhistorie, Mathematik, Geometri og Tegning. Da jeg havde et godt Nemme, var jeg No. 1 på en gang i begge Skoler i ca. 1½ Aar, hvilket bevirkede at nogle velsituerede Borgere lovede min Fader at vilde være behjælpelig med en Understøttelse, saa jeg kunde blive Organist og Skolelærer, hvorfor jeg da allerede, som foran nævnt, var begyndt at spille Klaver og lære Musikteori.

Efter min Konfirmation kom jeg til en bekendt Familie af mine forældre, Redaktør Bølling i Varde, som jeg skulde være behjælpelig med forefaldende Kontorarbejde m.m. for Kost, Logi og vask. Der var jeg fra 1ste Maj 1880 og til 1ste November 1881, hvorefter jeg blev Hjælpelærer i Eskelund Skole ved Brørup Station fra 1ste November 1881 til 1ste November 1882. I forannævnte 2½ Aar tjente jeg til Klæder, Bøger m.m. ved at medvirke i det stedlige Musikkorps i Varde, mens jeg var dér, og i Ribe Musikkorps, mens jeg var i Brørup. Her tillader jeg mig at indflette en lille erindring. Jeg havde allerede fra mit 9de Aar begyndt at komponere Smaadanse og lignende, og nu fandt jeg på, men jeg var i Brørup Skole - hvordan - nej - jeg fatter det ikke selv endnu - at komponere en Marsch til Hans Kongelige Højhed, Kronprinsen, som jeg , tillige med et langt Brev, hvori jeg bad om at blive hjulpen til Musiken, indsendte under Adressen ”Til Hr. Kronprinsen”. Ja Musik, Musik, og atter Musik var allerede den Gang mit Eet og Alt, men jeg skulde jo desværre - synes jeg da - være Skolelærer. Naturligvis hørte jeg aldrig til min barnlige Anmodning - men til Musiken kom jeg alligevel og det skete af den Grund, at da jeg meldte mig til de foran omtalte Borgere, der vilde hjælpe mig, ja - saa vilde og kunde den ene hjælpe mig paa Skaarup, den anden på Gedved og den tredje - det var vidst Jelling, men i al fald var det paa et tredje Seminarium.

Endelig - nu satte min Fader, da jeg bad ham derom, ikke mere mod at jeg vilde være Musiker, hvis jeg kunde komme ind i et Regimentsmusikkorps. Og forunderligt nok var der Plads ledig som Spillemand V ved 6te Regiment i Odense netop den dag. Jeg rejste derud og personlig henvendte mig og forespurgte derom. Endskjønt jeg dengang endnu aldrig havde haft et Blæseinstrument for Munden blev jeg antaget, da jeg dokumenterede mig som en brugbar Musiker paa Violin og Tromme. Det var den 12te Februar 1883. (Det var samme år, som komponisten Carl Nielsen forlod 6. Regiments Musikkorps i ved udgangen af året. Ludvig Makwarth og Carl Nielsen spillede altså i samme musikkorps i næsten et år. - red)

Tre Maaneder efter min Antagelse kjøbte jeg mig en Clarinet og et Sæt sevilt Tøj for de 100 Kroner, som jeg har omtalt, der indestod i Sparekassen i Odense. Da jeg saa tillige begyndte at tjene lidt privat - Lønningen var jo kun lille den Gang - kjøbte jeg i Efteraaret 1884 en Violoncel og efter flittig Øvelse blev jeg Cellist i Odense Teater fra Efteraaret 1885, hvor jeg sad uafbrudt lige til jeg blev forflyttet til Aarhus. I Militærtjeneste var jeg kommet til at blæse Tenorbasun og senere Piccolo. Da der ved Regimentet i Odense tillige blev dyrket Harmoniorkester, blev jeg Es-Clarinettist deri.

Den 1ste Januar 1886 blev jeg karakteriseret Spillemand IV og kom på Lønning som sådan den 6te Oktoberr s.A. Nu indtræder der paa en maade et nyt Afsnit i mit musikalske Liv. Som flere gange berørt, var det jo Meningen at jeg, foruden Skolelærer tillige skulde være Organist, og af den grund allerede i mit 13de Aar begyndt at have faaet musikteoretisk Undervisning. Nu i mit 20nde Aar begyndte jeg at tage fat igen, købte mig et Klaver til 150 Kroner, og læste saa tidlig og silde, ja sad endog ved min Plads i Teateret, og ved Nodepulten sad og løste opgaver samt studerede Musik. For at sætte mig ind i, hvorledes et Partitur for et Regimentsmusikkorps skulde udarbejdes, bad jeg min Stabshornblæser om, at maatte afskrive Partiturer. Hellere end gerne fik jeg det af ham, og efter 2 Aars forløb kom jeg frem med mit første Arbejde for Militærorkester. At jeg maatte høre meget af de ældre Musikere i Begyndelsen, behøver jeg vidst næppe at anføre, men mig ansporede det kun til at blive ved og ikke opgive det Maal jeg havde sat mig. Mine Arbejder indsendte jeg til Regimenterne i Fredericia og Nyborg til Afbenyttelse og efterhaanden rygtedes det, at mine Instrumentationer var velsete.

I den Periode fik den daværende Stabshornblæser Simon sin Afsked og hans Efterfølger, Stabshornblæser Schreiber, henvendte sig til mig om at vilde arrangere alle forefaldende Arbejder til Regimentet. I Prøverne maatte jeg rette i Stemmerne og det maa bemærkes, at lige saa kølige som mine Instrumentationer i begyndelsen blev modtaget af mine Kammerater, lige saa venligsindede var de nu blevne, omendskjønt jeg endnu kun var en af de yngste Spillemænd IV.

Den 8de Februar blev jeg optagen i Frimurerordenen og var da 24½ Aar. Nytaarsdag 1891 blev jeg karakteriseret Spillemand III og blev gift sA. den 6te Juni Juliane Nielsine Rasmine født Nielsen, Datter af Overpolitibejtent i Odense Politi, Dannebrogsmand Sigismund Nielsen. Med min hustru har jeg haft 4 Sønner, hvoraf den næstældste døde 3 Aar gammel. Mine nulevende Sønner er: Poul Sigismund Christian Makwarth født 12’ Februar 1893, Svend Aage Makwarth født 9de Maj 1900 og Rogert Camillus Miskow Makwarth født 5/11 1905. (Miskow Makwarth blev senere en kendt skuespiller både på film og på teater. På TV nåede han  før sin død i 1992 at være med i ’Livsens Ondskab’ og ’Matador’ - red.)

Ved Stabshornblæser Schreibers Afgang blev jeg den 1ste Juli 1892 udnævnt til Spillemand III med Lønning. Allerede den Gang havde jeg et godt navn som Instrumentør og leverede Partiturer til følgende Musikkorps: Tivoli Harmoniorkester, Garden, 1’, 3’, 6’, 7’, 8’ og 10’ Regimenter. Samtidig instrumenterede jeg for Cortes, Rasmussens og Helsengreens Teaterselskaber. Det var en meget god Indtægt for mig, men mit Helbred led en del derunder, så jeg blev nervesyg et helt Aar, thi ikke alene sad jeg efter Teatertiden og arbejdede til langt ud på Natten, men læste samtidig Tysk og Fransk for at jeg, det var min Kærestes Ønske, kunde foretage Udlandsrejser for der at berige Musikkundskaberne med, hvad man ikke kunde høre her i Landet. (Til København rejste jeg ca. 14 Dage hvert Aar).

Som allerførst bemærket havde jeg allerede som Barn begyndt at komponere. Den Glæde har jeg, at mine kompositioner bliver spillet baade her i Landet og i Udlandet. Naar jeg skal anføre nogle af mine Kompositioner vil jeg blot nævne: ”Marche Triomphale” komponeret til Kroningsfesten i Rusland 1896, arrangeret for 100 stemmer, ”Russisk Jubelfest Ouverture”, ”Fest Ouverture” (udkommer på Ackmann og Lesers Forlag i Dresden), flere Serier Romancer og Sange, en Operette ”Prinsessen der ikke kunde Le” (Vilh. Hansens Forlag), en opera ”Vaar” til Text af Michaëlis m.m.m. Af mere populære vil jeg anføre ”Kronprinsesse Louise Mazurka”, ”Prinsesse Alexandrine Vals”, ”8. Regiments March”, ”28. Bataljons March”, ”Aarhus Udstillingsmarche” m.m.

I Maj Maaned 1900 hørte jeg, at Stabshornblæseren i Aarhus (Julius Bergmann - red) skulde gaa af. Jeg ansøgte Regimentet i Aarhus om Tilladelse til at maatte konkurere. Tilladelse hertil blev givet og jeg erholdt Stillingen den 8de August 1900 - 34½ Aar gammel. Nu oprandt der en Tid, hvor jeg kastede mig i Arbejde for at faa et godt Repertoire for det Orchester jeg nu ledede.

1904 gik mit længe nærede Ønske i Opfyldelse om at foretage en Udenlandsrejse. Til dens Hjælp fik jeg 300 Kroner af Krigsministeriet. Jeg opholdt mig 5 dage i Hamburg, 8 Dage i Köln og 8 Dage i Paris. Hvad indtryk en saadan Rejse gjorde er jo vanskelig her at beskrive, men uforglemmelige Indtryk fik jeg, og i musikalsk Retning nye Impulser. Alle Steder hvor jeg kom hen, blev jeg modtaget af de Musikdirektører, jeg henvendte mig til, med største Elskværdighed og fik Tilladelse til at overvære Musikprøver og dér sætte mig ind i Instrumenternes forskellige Klang, farver og Blæsemaade. Da jeg kom tilbage skrev jeg en Indberetning til Regimentet om min Rejse. 1906 - allerede to Aar efter - foretog jeg samme Rejse, som jeg selv bekostede. Jeg var 20 Dage borte og var denne gang tillige 2 Dage i Bremen. Jeg havde lært at rejse billig, thi hele Touren kostede mig med Jernbanebillet og Ophold o.s.v. 235 Kroner. 1907 fik jeg af Krigsministeriet et Honorar af 200 Kroner for Instrumentation af 200 Danske Sange udarbejdet for Militærorkestrene. For denne Sum rejste jeg til Berlin, Lübeck og Kiel. 1908 foretog jeg en mindre rejse, nemlig til Hamburg og Rostok. Uforglemmelige staar for mig disse mine Rejser med dets mange forskellige Indtryk, med al dens Operamusik, Koncerter og Militærmusik.

Før jeg afslutter min Levnedsbeskrivelse, som jeg har søgt at gøre så kortfattet som mulig, vil jeg kun anføre, at jeg er taknemmelig fordi det er forundt mig at høre og se saa meget og haaber, at det maa blive til Gavn, ikke alene for mig, men også for mit Fædreland.

Aarhus den 11te Februar 1910
L. Makwarth

Redaktørens kommentar:

Ludvig Makwarth er født Ludvig Marquard Rasmussen, men fik i 1901 bevilling til at ændre sit efternavn til 'Makwarth'. I 1912 blev Ludvig Makwarth som en af de første stabshornblæsere tillagt rang af Løjtnant. Kort efter blev han og musikkorpset overført til 7. Regiment i Slagelse. I Slagelse komponerede han 'Slagelse Tappenstreg', som i 1980'erne blev kendingsmarch for de store 'Slagelse/Rosenborg Tattoo'. Dermed blev marchen spredt ud til mange militære musikkorps i Europa, og den er da også blevet indspillet på grammofonplade af to britiske musikkorps. På 8. Regiments Musikkorps seneste CD - ’Fremad march’ - findes foruden ’Slagelse Tappenstreg’ også hans fine march ’Nu kommer Garden’. I 1897 - da han stadig hed Ludvig Marquard Rasmussen - komponerede han 'Hr General Rohdes Honnørmarch' Alle de nævnte marcher spilles her af 8. Regiments Musikkorps)

Som kuriosum kan nævnes, at der i årevis har stået en stid om, hvem der har komponeret landeplagen ’Sejle op ad Aaen’ - er det Emilius Carl Wilhelmi eller er det Ludvig Makwarth - Makwarthfamilien hævder, at det er Makwarth. Til gengæld er der ingen tvivl om komponisten bag ’Hans far han var Vognmand i Slagelse’ - det er Ludvig Makwarth. Melodien er en temmelig fri bearbejdelse af 'I Skovens dybe stille Ro'. Den vognmand, teksten omhandler, er Niels Peter Frederik Ferdinand Johansen (1861-1932), som i en årrække var en af byens spidser. Hvem der skrev teksten, står hen i det uvisse.

Ludvig Makwarth blev pensioneret i 1923, men levede helt frem til 1943.

Mogens Gaardbo