Da man i 1941 genindførte regimentsmusikken I Danmark - ganske vist kun 4 musikkorps, men alligevel - genindførte man også 'stabstambouren'. Kun ved Livgarden havde der hele tiden været en stabstambour i spidsen for musikkorpset. I regimentsmusikkorpsene havde siden slutningen af 1800-tallet måttet klare sig uden. Gamle fotos viser, hvordan stabshornblæseren (senere musikdirigenten) i visse tilfælde gik foran - men uden stav. I de musikkorps, hvor stabshornblæseren spillede med - var `forblæser' - klarede denne kommandoføringen på marchture ved at række sit instrument op i luften for at sætte musikken i gang eller slå den af. Da man genindførte stabstambouren i 1941 valgte man imidlertid, at det ikke skulle være en musiker, der skulle fungere som stabstambour. Der blev udvalgt 4 befalingsmænd af officiantgruppen, som på Hærens Musikerskole (den eksisterede kun i 3 måneder) skulle lære at føre et musikkorps ved hjælp af en tambourstav. Læreren var naturligvis stabstambour Leo Sevel fra Livgarden. Denne ordning med stabstambourer, taget udenfor musikernes rækker, har tydeligvis ikke fungeret tilfredsstillende, for alle 4 officianter var efter en kortere årrække erstattet af en musiker som stabstambour - sådan som det stadig er. Denne musiker spiller så med i musikkorpset under koncerter.En af dem, der blev stabstambour i 1941 var officiant H. A. Kock ved 5. Regiment. I et julehæfte fra Næstved fortæller han erindringer. Udgivelsesåret kendes ikke, men det er i hvert fald før 1948, hvor man begyndte at skrive navneord med lille:

Stabstambour H.A. Kock fortæller

Det var et stort Savn for Næstved By, da 4. Dragonregiment ved Hærloven af 1922 blev ophævet, og de lyseblaa Uniformer, som i over 50 Aar havde præget Bylivet, dermed forsvandt. Og med Dragonregimentet forsvandt også Musikkorpset. Men i 1941 fik Byen Militærmusikken igen, idet 5. Regiments Musikkorps, som var blevet genoprettet samtidig med tre andre Musikkorps, fik Garnisonen her i Byen. Borgerne gav Orkestret en begejstret Modtagelse, da det en Majdag i 1941 for første Gang marcherede gennem Gaderne, og siden har det under Tage Christofferssens Ledelse givet utallige Koncerter. Det er dog ikke alene den næstvedske Befolkning, som glæder sig over det populære Orkesters Musik. En stor Del af Aaret er Musikkorpset paa Rejse rundt om i Landet. Det er Korpsets Opgave at dække Gardehusarregimentet i Næstved, 5. Regiment i Vordingborg og Slagelse, Ingeniørregimentet og Luftværnsregimentet i København, men derudover muciserer det for enkelte af Marinens Distrikter og i Fællesskab med 4. Regiments Musikkorps ogsaa paa Bornholm for de derværende Soldater. Dertil kommer en Mængde forskellige Koncerter andre Steder paa Sjælland og Lolland Falster.

5. Regiments Musikkorps bestaar af en Musikdirigent og 15 faste Musikere samt et varierende Antal værnepligtige Musikere. Endelig maa man ikke glemme "Manden med Staven", som under March altid gaar i Spidsen for Orkestret. Det er Stabstambouren alias Overofficiant H.A. Kock. Overofficianten er med paa samtlige Tournéer og bevarer i Erindringen adskillige muntre Episoder, som Regimentsmusikken har været ude for, og vi har formaaet ham til at delagtiggøre "Jul i Næstved"s Læsere i nogle af de morsomste Oplevelser:

Tilhørerantallet er selvfølgelig meget varierende, men det var heldigvis et sjældent Tilfælde, da jeg i min Egenskab af Stabstambour ved en Koncert paa en udenbys Kaserne meldte af til Musikdirgenten paa følgende Maade: "Musikkorpset stiller med 15 Musikere og 5 Værnepligtige. Der er omtrent lige saa mange Tilhørere som faste Musikere!"

I Modsætning hertil var der mange, mange Tilhørere i Næstved ved enhver Lejlighed. Hvem husker ikke, hvor det gippede i os alle, naar Musikkorpset i Spidsen for Fodfolkets Kornet- og Løjtnantskole under Kommando af Kaptajn Bosne marcherede gennem Gaderne, først spillende Kaptajn Bosnes Yndlingsmelodi "Ingeborg fra 5. Sal" og derefter for fuldt Drøn "Sambre' et Meuse", medens Tyskerne paa Gaden ikke rigtig vidste, hvorhen de skulde vende sig. Da var der Holdning over de danske Soldater.

Det ser nu ikke altid saa godt ud som det burde! Skridtlængden under March er forskellig, naar der marcheres med Soldater og naar der f. Eks. gaas Tappenstreg. Soldaterne skal nok slutte op, uanset hvor lange Skridt Stabstambouren tager, men ved en Tappenstreg skal alle jo helst kunne følge med. En af Hærens Flagdage blev engang fejret i Vordingborg paa, en særlig højtidelig Maade, og der var stort Opbud af militære og civile, da Musikkorpset marcherede fra Ruinerne til Kasernen. Jeg mente, at det var en militær March og tog lange Skridt, medens Musikdirigenten tog Hensyn til de Tusinder af civile, der fulgte Marchen, og derfor holdt igen paa Skridtlængden. Resultatet blev, at jeg under Folks jubel, strunk marcherede fra Algade om Hjørnet ad Boulevarden ganske alene med svingende Tambourstav godt 300 M. foran Musikkorpset!

Holbæk har sin egen Militæermusik. Stor var derfor 5. Reg. Musikkorps Overraskelse en Dag, da Korpset blev beordret til at holde Tappenstreg i Holbæk, fordi 4. Regiments Musikkorps havde Ferie. Der blev skumlet en Del blandt de Næstved-Musikere, men man var enige om, at nu skulde de faa Tappenstreg at se i Holbæk, som de aldrig havde oplevet Magen til. Ak ja! Hvor Fejlen laa, vides ikke, men sandsynligvis havde man i Holbæk glemt at bekendtgøre Begivenheden i de lokale Blade, for da den store Aften oprandt, var der bogstavelig talt ikke et Menneske paa Gaderne. Ja, det er nu ikke helt rigtigt, for en Skare paa 15 Mennesker fulgte os den lange Tur Byen igennem, og det viste sig at være grinende civilklædte Militærmusikere fra Holbæk! Det var ikke pænt gjort, men Næstved-Musikerne haaber at kunne hævne sig engang.

Der har dog ogsaa været Lejligheder, hvor Mangelen paa Tilhørere har betinget Sukcessen! Det var i Efteraaret 1941 da Musikkorpset laa i Jægersprislejren ved en af de store Fægtningsskydninger. Der var Tappenstreg om Aftenen, højt Humør og en Mængde Tilhørere. Efter Tappenstregen blev der i en af Messerne holdt en Fest for Musikkorpset, og den blev, hvad man kan kalde ret animeret. Imidlertid havde jeg i Vagten aftalt, at vi skulde vækkes Kl. 4,15, idet Musikkorpset om Morgenen Kl. 4,45 skulde gaa Reveille gennem Militærlejren. Nu skete der det uheldige, at ingen af Musikerne var i Teltet. da Vagten kaldte. De opholdt sig nemlig paa det Tidspunkt stadig i Messen. Dog, Kl. 4,45 stod Korpset opmarcheret - saadan da - nogenlunde parat til Reveillemarch. Og den begyndte med absolut fuld Musik. Men desværre havde man ikke taget mange Skridt, før det første Instrument holdt en Pause, som ikke var foreskrevet i Noderne. Og saadan noget smitter! Da Halvdelen af Melodien var spillet, hørte man kun Stortrommens "Bom-bom-bom" og Tubaens i nogen Grad hæse Brøl. Det var i allerhøjeste Grad "Melodien, der blev væk".

Noget saadant sker ikke mere. Derimod skete det engang, at Musikkorpset spillede paa Torvet i en lille By, hvor man ikke var vant til Militærmusik. En gammel Bondemand stod og lyttede intenst og med vaagne Øjne. Da Koncerten var forbi, gik han hen til Musikdirigenten og sagde: "Det var brøl'me godt. Den har ska' do ha!" - og saa gav han Musikdirigenten en Ti-Øre.

Der var engang kommet en ny Musiker til Korpset. Han var ingen god Musiker, og det kan med Føje betvivles, om han var et godt Menneske. En trofast Tilhører spurgte en Dag en af Musikerne, hvad den ny Mand spillede. "Der siges, at han spiller Piccolo, men jeg har aldrig hørt det", var Svaret. En Dag til en Koncert stod den ny Mand og gjorde sig som sædvanlig bemærket ved et meget anstrengt Ansigtsudtryk, samtidig med at han udviste megen musikalsk Verve ved Sving med Instrumentet o.s.v. Nu vilde Skæbnen. (eller var det Musikerne -?), at der i det paagældende Musikstykke fandtes en lille Solo for den nye Mand. Da Soloen skulde komme, hørtes der ikke en Lyd til Trods for, at den ny Musiker tilsyneladende blæste af alle Kræfter. Musikdirigenten sænkede Taktstokken og saa forbavset paa Manden. Musikeren tog Instrumentet fra Munden og sagde fortvivlet: "Den vette si'e no'et, Hr. Mosækdæerregent!". Og det var ikke saa sært. En eller anden havde fjernet. en Bøjle i Instrumentet.

(Her har den kære stabstambour åbenbart ’pyntet’ en del på historien. Det kan ikke lade sig gøre at fjerne en bøjle uden det opdages straks - altså også før soloen. Men der kan jo have være lavet anden form for `sabotage'. Den 'nye' mand kan næppe have været andre end Knud Hovaldt, der senere blev solotrompetist i Det Kgl. Kapel - og en verdenskendt solist på sit instrument. Hovaldt konkurrerede sig i 1942 som 16-årig ind i musikkorpset, og han afløste Tage Kristensen (læs hans erindringer her) på piccolo. Og da Hovaldt var fra Hjørring, har han næppe talt hverken fynsk eller sjællandsk. Læs også mere her om både stabstambour Kock og Knud Hovaldt’s rolle i kampene ved Næstved Kaserne den 29. august 1943. Hovaldt har selv fortalt i sine erindringer, at han ikke faldt godt til i 5. Regiments Musikkorps. Musikdirigenten - og åbenbart også stabstambouren og andre - kunne ikke lide ham. - red.)

Blandt Musikkorpsets store Oplevelser hører Turene til Bornholm. Her har vi faaet en stor og trofast Vennekreds, som tropper op, hver Gang vi kommer til Klippeøen. Naar 5. Regiments Musikkorps holder Tappenstreg i Rønne, er der saa mange Mennesker, at det næsten er umuligt at komme frem i de snævre Gader. Det er Sædvane, at Tappenstregen slutter ud for Bornholms Kommandants Bolig i Storegade, og her kulminerer ganske naturligt Tilstrømningen. Nu er det saaledes, at naar Musikkorpset skal gøre Holdt under March, saa holder Stabstambouren Tambourstaven vandret i Luften i opadstrakte Arme under de sidste Skridt, og idet Staven med et Ryk føres nedad, staar Musikkorpset stille. Men hvem kan vide det? Og i Rønne skete Katastrofen. En gammel Kone med Kapothat kom, uden at jeg havde bemærket det, helt hen til mig i det Øjeblik Staven gik ned. Det gjorde den gamle Kone ogsaa, men heldigvis havde Kapothatten et solidt Indhold, saa der skete ikke anden Skade end at Publikums Latterbrøl ovedøvede Musiken. Ja, selv Bornholms kommandant, Oberst H.E. Christensen, kunde ikke andet end trække på smilebåndet.