Fotos fra 1800 til 1899:

Ved fotosamlingens begyndelse består hærens militærmusik af 4 brigademusikkorps og Livgardebataljonens musikkorps. Alle på 26 musikere og med harmonibesætning. Dertil kommer - fra 1851/52 23 bataljonsmusikkorps på 17 mand - ren messingbesætning. Desuden er der mindre musikkorps ved rytteri- og artilleriregimenterne - ca. 12 mand. Også ved nogle af de kommunale borgervæbninger er der musikkorps.

Marinen har fra 1858 et musikkorps på omkr. 25 musikere. De er dog kun sjældent samlede, men fordelt ud på 6-7 'skibsmusikkorps' på de store skibe. Et skibsmusikkorps i Marinen, består typisk af faste musikere fra Marinens Musikkorps + 4 musikuddannede underofficerer fra besætningen og dertil måske 2/3 værnepligtige på slagtøj. De hører dog alle til 'Marinens Musikkorps', men det skal mere forstås som navnet på marinens musikorganisation, end navnet på ét musikkorps.

Tegning fra 1849 af Overhornblæser Frederik Julius Ratschér - formentlig forblæser (dirigent) for 19. Bataljons Musikkorps.

(Tegning: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

Tegning af 'Trompeter Møller' - formentlig omkr. 1850.

(Tegning: Det Kgl. Bibliotek)

Vilhelm Andersen, trompeter ved Den Kongelige Livgarde til Hest - formentlig omkr. 1860.

I C.C. v. Kroghs bog 'Meddelelser om Den Kongelige Livgarde til Hest. Et Bidrag til dens Historie' 1886: ”Ved hestgardens nedlæggelse pr. 31. maj 1866. Trompeter Jespersen junior forsattes til 5. Drogonregiment, og Trompeter Mollerup, Hansen, Andersen, Jespersen senior, Wittendorff meddeles afsked pr. 31. maj 1866". I familien fortaltes det sidenhen ifølge børnebørnene til Vilhelm Andersen, at Vilhelm Andersen var trompeter sammen med H.C. Lumbye, og at han senere blev kapelmester. Hans enke fik personligt af kongen et vaskeri som pension, da han døde. Familien har båndede samtaler med børnebørnene, dengang gamle damer, og de påstår på båndene, at deres bedstefar Vilhelm leverede melodier til Lumbye!! Bl.a. skulle Lumbye have stjålet ideen til Champagnegaloppen fra ham. Der er dog nok mere myte end virkelighed i den familiefortælling.

(Foto: Martin Corfix)

Trompeter Asmus Tollesen, Gardehusarregimentets Musikkorps omkr. 1860.

(Foto: Ordenshistorisk Tidsskrift)

14. eller 17. Bataljons Musikkorps i Ratzeburg 1860 - begge bataljoner havde garnison i Ratzeburg.

(Foto: Museum Sønderjylland)

5. Bataljons Musikkorps i civil ved en festlig lejlighed i 1862. Musikkorpset, som komponisten Carl Nielsen 17 år senere blev musiker i. Bagerste række fra venstre: Christensen, Lange, Richarth, Beyer, Hove, Busch, Schwartz, Bartels, Schleifs, Nielsen. Forreste række fra venstre: Behrens (senere stabshornblæser ved 5. Regiments Musikkorps), Bøge, Simon, stabshornblæser Huber, Gundlach, Lantow, Safs.

(Foto: Rigsarkivet)

Stabshornblæser Ludwig Frederik Stockmarr gik af som dirigent for Livgardens Musikkorps i 1862. Billedet stammer formentlig fra omkring dette år. Han blev efterfulgt af stabshornblæser August Dehn.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

Stabshornblæser August Dehn, Livgardens Musikkorps. Han var dirigent fra 1862 til 1875.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

1. Bataljons Musikkorps 1863 da musikkorpset med tilnavnet 'Københavnerne' havde garnison i Rendsborg.

(Foto: Lindhardt 'Klingende Spil')

Under krigen i 1864 opgraderes bataljonerne til regimenter og musikkorpsene benævnes i denne periode midlertidigt som ‘regimentsmusikkorps’. Efter krigen blev enhederne igen bataljoner, og musikkorpsene blev bataljonsmusikkorps igen. Efter 1864 flytter de af hærens afdelinger, der indtil 1864 havde garnison syd for Kongeåen – i Flensborg, Kiel, Slesvig, Neumünster, Itzehoe, Rendsborg, Ratzeburg m.fl. – ind i danske byer: København, Helsingør, Næstved, Nyborg, Odense, Fredericia, Aarhus, Viborg, Randers og Aalborg – der således bliver garnisonsbyer med bataljonsmusik.

Læse mere om militærmusikken under de slesvigske krige i artiklen 'Militærmusikalske minder fra de slesvigske krige 1848-50 og 1864'.

De følgende 10 fotos er af musikerne i 8. Bataljons (under krigen regiments) Musikkorps. Efter krigen indgik 8. Bataljons Musikkorps sammen med 6. Bataljons Musikkorps i 1. Halvbrigade af 2. Jyske Brigades Musikkorps - som igen i 1880 blev til 9. Regiments Musikkorps. Navnene kan genfindes på fotoet fra 1867 af 1. Halvbrigades Musikkorps. Billederne herunder er fra samlingen 'Erindring til Oberst Bauditz fra 8 Bataljons Underofficercorps'. Underofficererne og musikerne (hornblæserne) havde stået under major Christian Ferdinand Bauditz under kampene på Dybbøl og Als 1864.

Christian Ferdinand Bauditz er født i 1815. Han blev som 12-årig 'landkadet' og i 1830 sekondløjtnant. Bauditz deltog som kaåtajn i treårskrigen 1848-51, og udnævntes i 1861 til major. Han var under krigen i 1864 chef for 8. Regiment. I 1865 udnævntes han til oberstløjtnant og chef for Den Kongelige Livgarde. Bauditz avancerede til general før han i 1885 forlod hæren. Han fik titel af kammerherre. Christian Ferdinand Bauditz døde i 1909. (Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Detlev Heinrich Friederich Utermøhl, født i 1841 i Ratekau. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Dietrichs. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Hansen. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Hans Heinrich Hopp - født 1839 i Sivershagen, død 1906 i Skive. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Joachim Friedrich Stender, født 1832 i Dosenbeck. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Kruse. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Løvgreen. Formentlig far til Lauritz Løvgreen, stabstambour ved Den Kongelige Livgarde fra 1907 til 1929. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Reimer. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Walther. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1864 Hornblæser Warnecke. Musiker i 8. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

En af de 13-14 årige små hornblæsere omkr. 1864. Læs mere om disse små hornblæsere i artiklen 'Militærmusikalske minder fra de slesvigske krige 1848-50 og 1864'.

(Foto: Niels Elsborg)

To musikere fra 18. Regiments Musikkorps 1864. Til højre overspillemand Hansen og til venstre undercorporal Møller.

(Foto: Rigsarkivet)

Musikere fra 6. Regiments Musikkorps 1864.

(Foto. Rigsarkivet)

Endnu en af de små hornblæsere - han er fra 4. Infanteri Regiment. Her fotograferet med sin stolte far af fotograf Ridiger i Præstø i 1864.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

5. Regiments Musikkorps på Als 1864. Under krigen 1864 var bataljonerne udvidet til regimenter. Musikkorpsene var kun i funktion som musikkorps når regimentet lå i kantonnement (hvileområde) bag fronten. Ved fronten gjorde musikerne tjeneste som signalhornblæsere.

(Foto: Rigsarkivet)

11. Infanteri Regiments officerskorps 1864 foran Grimerhus i Middelfart. I nederste række står to af musikkorpsets underofficerer - formentlig en stabshornblæser og en overhornblæser. Nr. 2 fra venstre (formentlig stabshornblæser Hennings) med et klaphorn, forløberen for ventilkornetten. Ca. midt i rækken står en musiker med et es-horn. Flere af regimentets hornblæsere ses med deres signalhorn.

(Foto fra bogen: 1864 - den danske soldat i samtidige fotografier)

Endnu et gruppefoto af 11. Regiments officerskorps 1864. Igen ses flere af musikerne med instrumenter - bl.a. stabshornblæser Hennings med et klaphorn.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

En hornblæser sammen med to soldater i 1864.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Underofficerer ved Den Kongelige Livgarde til Hest ca. 1864. Af militærmusikere er der på billedet: Stående nr. 3, 7, 8 og 9 fra venstre; Trompeter Hansen, trompeter Jespersen sen., trompeter Jespersen jun., trompeter Andersen og trompeter Dahl. Siddende nr. 4, 8, 9 og 10 fra venstre: Trompeter Mollerup, trompeter Wittendorf, stabstrompeter Bomholtz og trompeter Th. Pöckel.

(Foto fra bogen: 1864 - den danske soldat i samtidige fotografier)

6. Regiments Musikkorps fotograferet i Køge 1864. Køge var i 1864/65 garnisonsby, idet 4. Brigade havde hovedkvarter her.

Siddende fra venstre: Steinert, stabshornblæser Michaelsen, Johan Nielsen (senere stabshornblæser), Dohse. Stående fra venstre: Starup Hansen, Foss, Hennings, Zorn, L. Michaelsen (stabshornblæser), Fischer, Meyerhoff, Hardenberg, Marquard, Ellebrock og Hoffmann.

(Foto: Rigsarkivet)

1. Bataljons Musikkorps fotograferet på Kronborg 1865. Det er det samme musikkorps, som ses på billedet fra fra Rendsborg i 1863.

(Foto: Niels Elsborg)

Huber, stabshornblæser ved 5. Bataljons Musikkorps fra 1859 til 1870. Billedet er formentlig fra omkr. 1865.

(Foto: Fyns Militærhistoriske Samling)

6. Bataljons Musikkorps i Køge 1865. Samme musikkorps som på billedet fra 1864, men nu er regimenterne igen reduceret til bataljoner. Siddende i midten stabshornblæser Michaelsen.

(Foto: Rigsarkivet)

4. Dragonregiments Musikkorps spiller på Akseltorv i Næstved omkr. 1866.

(Foto: Næstved Egnsarkiv)

I 1867 omorganiseres og halveres militærmusikken ved fodfolket. De store brigademusikkorps med harmonibesætning nedlægges, og bataljonsmusikkorpsene samles i 5 nye brigademusikkorps med ren messingbesætning og hver på 36 musikere.

Brigademusikkorpsene skal i det daglige fungere opdelt i 4 bataljonsmusikkorps på hver 9 musikere. De bliver dog garnisonerede sammen to og to, således at de kan danne et halvbrigademusikkorps på 18 mand. Livgardebataljonens musikkorps beholder sin harmonibesætning og udvides til 45 musikere. Rytteri- og artilleriregimenternes musikkorps bliver på 9 mand.

1. Halvbrigades Musikkorps af 2. Jyske Brigade 1867. Musikkorpset er sammensat af musikkorpsene fra 6. og 8. Bataljon. Efter krigen i 1864 flyttedes garnisonerne syd for grænsen til Danmark. 6. Bataljon kom fra Kiel og 8. Bataljon kom fra Gottorp.

Forreste række fra venstre: Walther, Reimer, Dose, Jens Mikkelsen, ?, Michelsen. Midterste række fra venstre: ?, Zorn, Lusty, Hansen, stabshornblæser H. H. E. Brügmann, Ammelung, Kruse, Arndt, ?, Utermøhl. Bagerste række fra venstre: Steinert, Marquard, Hennings, Starup Hansen, Johan Nielsen, Mogensen, Hopp, Rasmussen.

(Foto: Rigsarkivet)

Stabshornblæser H. H. E. Brügmann - 9. Bataljins Musikkorps og 1. Halvbrigades Musikkorps af 2. Jyske Brigade, Viborg. Brügmann var holstener og kom til Viborg efter krigen i 1864. Brügmann var stabshornblæser i Viborg frem til sin død i 1874.

(Foto: Hans Erik Christiansen)

To spillemænd 'hjemme' på orlov omkr. 1868. I bagerste række yderst til venstre, spillemandr Niels Jensen og yderst til højre spillemand Christian Brødegaard.

(Foto: Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv)

Hoboist i Livgardens Musikkorps, Christian Marius Dyring 1868. Læg mærke til musikeruniformen dengang - skulderepauletter og to striber på bukserne. Christian Marius Dyring fik to sønner, der begge blev musikere i Livgardens Musikkorps - Otto Dyring, hornist og Theodor Dyring, trompetist og senere musikdirigent.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

Frederik Wilhelm August Møller blev ansat som tubaist i Livgardens Musikkorps i 1843. Før da fra 1839 ansat ved Livjægerkorpset. I 1848 blev han sammen med 7 andre musikere i Livgardens Musikkorps udvalgt til at spille i Kong Frederik d. VIIs Jagtmusik Ensemble. Hans Majestæt Kongens Jagtmusik deltog i kongejagterne, hvor de ligeledes formodes at have spillet ved jagtmiddagene på Frederiksborg og Jægerspris.

De øvrige musikere i jagtmusikken var: Moritz Nicolaij Holmgren på cornet, P.J.F. Kruse på trompet. P.C. Høibierg og C.F. Dreier på valdhorn, N.R. Nielsen på basun og Frederik Møller på tuba. Se artiklen: Frederik VIIs Jagtmusik.

(Foto: Jørgen Arnsted)

August Simon, stabshornblæser ved 5. Bataljons (fra 1880 6. Regiments) Musikkorps fra 1870 til 1889. Billedet kan være taget ved udnævnelsen i 1870.

(Foto: Fyns Militærhistoriske Samling)

Stabshornblæser for 19. Bataljons Musikkorps i Nyborg Wigand Heinrich Christian Schmitt der er komponist til en af de bedste danske marcher - 'Prins Frederiks March'. En march, der stadig hører til dansk militærmusiks standardrepertoire. Foto fra omkr. 1870.

(Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

Panserfregatten Peder Skrams musikkorps 1870.

(Foto: Forsvarets Biblioteks Fotoarkiv)

Stabshornblæser og brigademusikdirektør Thorvald Pöckel (1831-1894). Foto fra omkr. 1875.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Fra 1875 til 1883 var stabshornblæser Vilhelm Svendsen dirigent for Livgardens Musikkorps.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

August Simon, stabshornblæser ved 5. Bataljons (fra 1880 6. Regiments) Musikkorps i Odense fra 1870 til 1889. Billedet er fra 1875.

(Foto: Odense Bys Museer)

Schreiber, overhornblæser ved 16. Bataljons Musikkorps i Odense fra 1870 til 1889. Schreiber efterfulgte senere stabshornblæser Simon som dirigent for 6. Regiments Musikkorps. Billedet er fra 1875.

(Foto: Odense Bys Museer)

Hornblæser Gundlach, 5. Bataljons Musikkorps, Odense, 1875.

(Foto: Odense Bys Museer)

Hornblæser Johann Friedrich Christoph Lantow, 5. Bataljons Musikkorps, Odense, 1875.

Lantows oldebart, Palle Martens fortæller: "Men jeg har også fået en beretning om, at han vist nok ikke var en hvilken som helst musikant! – Det fortælles, at han under tilbagetogene fra Dannevirke og Dybbøl opsamlede, hvad han kunne af bajonetter fra de faldne danske soldater, for dem skulle Prøjserne pinedød ikke have! Hvor mange det blev til, ved jeg ikke, men et synligt bevis på sandfærdigheden af beretningen blev, at 24 af disse drabelige mordvåben blev samlet – udelukkende ved hjælp af bajonetbeslag – til en ’standerlampe’, der gennem årene har stået i min morfaders hjem. Efter hans død i 1946 fik min ældste morbroder den, og han overlod den kort før sin død primo 1960-erne til mig, og her står den så og vidner om en uhyggelig periode i Danmarkshistorien"

(Foto: Odense Bys Museer)

Musikere fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps - formentlig omkr. 1875.

(Foto fra Lauritz.com)

1. Bataljons Musikkorps i lejren ved Hald 1879. Fra venstre: E. Theilgaard, A. Olsen, Niels Julius Reesen, H. Larsen, Breuning, Christian Frederik Holdthusen (stabshornblæser), J. H. Ehlers, C. Bentzen, J. Damsholdt.

(Foto: Rigsarkivet)

Komponisten Carl Nielsen som nyansat musiker (spillemand V) ved 16. Bataljons Musikkorps 1879.

(Foto: Odense Fotografisk Galleri & Odense Bys Museer)

I 1880 får halvbrigaderne betegnelsen 'regimenter', og som følge deraf bliver de 10 halvbrigademusikkorps nu benævnt regimentsmusikkorps - fra 1. til og med 10. Regiments Musikkorps. Rytteri og artilleri må fortsat klare sig med 10 musikere. Ingeniørregimentet får også et musikkorps på den størrelse.Marinens musikkorps er nu på 9-10 mand, men suppleres i udstrakt grad med værnepligtige musikere. Alle musikkorps uden for Livgarden har ren messingbesætning.

Overhornblæser Abraham Honoré omkr. 1880. Musiker i 7. Regiments Musikkorps i Fredericia.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Samling)

Hornblæser Vilhelm Dræby omkr. 1880 - her fotograferet i Livjægerkorpsets uniform. Dræby deltog i krigen i 1864 som militærmusiker (hornblæser) i 4. Bataljons Musikkorps. Han er øjensynligt efter at have forladt hæren gået ind i Kongens Livjægerkorps, der var et frivilligt korps (datidens hjemmeværn). Livjægerkorpset havde også et musikkorps.

Vilhelm Dræby efterlod sig en spændende dagbog, som der bringes uddrag af i artiklerne 'Preussiske signaler fundet ved en forpost 1864' og 'Militærmusikalske minder fra de slesvigske krige 1848-50 og 1864'.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Ukendt dansk hornblæser omkr. 1880.

(Foto: Niels Elsborg)

Stabshornblæser C.M. Beck - 9. Regiments Musikkorps, Viborg. Beck var dirigent for musikkorpset fra 1874 til 1893.

(Foto: Hans Erik Christiansen)

Stabstambour ved Den Kongelige Livgarde 1871-1891 Johan Vilhelm Frederik Schrøder.

(Maleri af Vilh. Rosenstand i 1882).

Komponisten Carl Nielsen som musiker (spillemand IV - korporal) ved 6. Regiments Musikkorps i Odense 1882.

Han fortæller fra den tid: “Mine Læber var faste og ikke for tykke, min Tandstilling fortræffelig egnet for Hornembouchuren, og jeg kunde holde de højeste Toner i næsten et Minut. Dette har naturligvis intet med musikalske Evner at gøre, men i den unge Alder er saadan Sport en stor Tilfredsstillelse og giver Selvtillid."

(Foto: Odense Bys Museer)

De følgende 12 portrætter stammer fra en stor og flot indramning med portrætter af alle underofficerer ved 7. Regiment 1883. Det er en gave fra regimentets underofficerer til oberst Fogh. Hornblæserne (musikerne) med underofficersrang fra regimentets musikkorps er med i samlingen.

Stabshornblæser (dirigent) ved 7. Regiments Musikkorps Andreas Larsen 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Carl Hansen Gustav Swartz 1883. Carl Schwartz efterfulgte i 1913 Andreas Larsen som stabshornblæser ved musikkorpset.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Carl Hansen 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Frederik Ferdinand Alexander Møller 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Hans Peter Vilhelm Madsen 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps J.B. Honoré 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Julius Hugo Behnke 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Martin Jørgen Møller 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Niels Peter August Adolf 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Peter Frederik Ehlers 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Rasmus Hansen 1883.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

Hornblæser ved 7. Regiments Musikkorps Sophus Johannes Alexander Schenstrøm 1883. Schenstrøm var fra 1898 stabstambour ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

(Foto: Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)

I 1883 tiltræder Jens F. Vater som stabshornblæser og dirigent for Livgardens Musikkorps. Han blev i 'folkemunde' kaldt 'Gardens Vater'.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

Vagtparaden på Amalienborg 1883.

(Maleri af Frants Henningsen)

Overhornblæser Frederik Eduard Koefoed, 1. Regiments Musikkorps ca. 1885. Han var bror til stabshornblæser ved Marinens Musikkorps, Sofus Kofoed - og far til senere stabstrompeter Hjalmar Koefoed, 2. Feltartilleriregiments Musikkorps i Holbæk.

(Foto: Privateje)

Overhornblæser Johann Friedrich Christoph Lantow, 6. Regiments Musikkorps, Odense, 1885. Læs mere om Lantow under foto fra 1875.

(Foto: Palle Martens)

Hornblæser Thorvald Thørndahl, 10. Regiments Musikkorps 1885. Er dog ikke med på fotoet af musikkorpset fra 1885 - kan være tilgået senere på året.

(Foto: Warmi Hansen)

Stabshornblæser Julius Bergmann, 8. Regiments Musikkorps, Aarhus.

Bergmann kom i 1878 fra en stilling som overhornblæser ved 12. Bataljons Musikkorps i Fredericia og opnåede hurtig et godt ry i Aarhus. Billedet er formentlig fra tiltrædelsen i 1885.

(Foto: Danske Billeder)

Musikere i 5. Regiments Musikkorps, Nyborg - 1885 - med stabshornblæser L. Behrens. Blandt musikerne kan man også finde en ung udgave af musikkorpsets senere musikløjtnant, August Thomas Knudsen. Fotoopsatsen er en 'erindringsgave' til overhornblæser H. Christiansen fra 5. Regiments Musikkorps den 16. april 1885.

(Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

4. Dragonregiments Musikkorps spiller i Næstved 1885.

(Foto: P. Fangel. Middelfart)

7. Regiments Musikkorps i Danmarksgade i Fredericia omkr. 1885.

(Foto: Fredericia Lokalarkiv)

8. Regiments Musikkorps spiller på Store Torv i Aarhus 1885. Stabshornblæser Julius Bergmann midt i cirklen.

(Foto: Ludvig Kjær)

10. Regiments Musikkorps, Aalborg 1885.

4. (bagerste) række fra venstre: Kr. Simonsen, E. Jespersen, A. Abildgaard og Fr. Jensen. 3. række fra venstre: Martin Møller, H.A. Sørensen, C. Müller, J.P. Overgaard (senere stabshornblæser) , Fritz Larsen og A.L. Nielsen. 2. række fra venstre: Rasmus Pedersen, Brunche, Wiedling, F. Brockman (stabshornblæser), H. Hacke, Christoffer Münster og Hansen. Forrest fra venstre: Behnke og Burgdorff. Navnene er skrevet på fotoet af Christoffer Münster.

(Foto: Jørgen Münster - tipoldebarn af Christoffer Münster)

4. Dragonregiments Musikkorps, Næstved 1887.

Siddende fra venstre: Overtrompeter Thessen (dirigent), Julius Jensen, Christoffer Petersen, J.P. Hansen. Stående fra venstre: Jens Jensen, Sauermilch, Spange, R.C. Hansen, A.H. Andersen, Julius Hansen.

(Foto: Laur. Hansen 'Fra den gamle Spillemands Saga')

Kongens Livjægerkorps Musikkorps 1887.

(Foto: Lindhardt 'Klingende Spil')

Kongens Livjægerkorps i Raadvad 1887 med musikkorpset.

(Foto: Københavns Bymuseum)

Pressefoto med teksten 'Brigademusikken spiller i Frederiksberg Have'. Ud fra uniformer og publikums påklædning bedømmes billedet til at være fra sidst i 1880'erne. Betegnelsen 'Brigademusikkorps' blev altså stadig brugt, men i realiteten var det blot 2 regimentsmusikkorps, der blev slået sammen. Her er det 1. og 2. Regiments Musikkorps.

(Foto: Fr. Riise)

'Vagtparaden på Grønningen' 1888. København havde på den tid to daglige vagtparader. Den ene var Livgardens fra Rosenborg Kaserne og til Amalienborg. Den anden gik fra Sølvgades Kaserne til Kastellet. Her var et et af infanterimusikkorpsene (1., 3. eller 4. Regiments), der anførte paraden.

(Udsnit af et maleri af Erik Henningsen)

Gardehusarregimentets Musikkorps 1888.

Stående fra venstre: L. Christiansen (senere stabstrompeter ved musikkorpset), B.K. Bentzen Jun. (senere musikdirigent ved 2. Feltartilleriregiments Musikkorps), Morsin, Bentzen Sen., von Bergen og Christian Schlüntz. Siddende fra venstre: F. Löhr, Julian Olsen, Heinrich Lampe (stabstrompeter), J.A. Schlüntz, Klinkwort og A. Schlüntz.

(Foto: Ken Jørgensens samling)

9. Regiments Musikkorps, Viborg 1889.

(Foto fra Hans Erik Christiansen)

9. Regiments Musikkorps, Viborg 1889. Siddende som nr. 4 fra venstre i midterste række Stabshornblæser Johan Christian Nielsen.

(Foto: Prinsens Musikkorps)

Den Kongelige Livgardes Musikkorps 1889 med stabshornblæser Jens F. Vater på fløjen med trompet og stabstambour Johannes Abel forrest..

(Postkort tegnet af Rasmus Christiansen)

Den Kongelige Livgardes Musikkorps 1889 under ledelse af Stabshornblæser Jens F. Vater.

(Foto: Livgardens Musikkorps)

2. Regiments Musikkorps Helsingør ca. 1890.

Liggende i første række: Wistoft, Imm. Kofoed, Vald. Beyer (far til senere musikdirigent Aage V. Beyer). 2. Række fra venstre: Carl Petersen, Jul. Mortensen, Jul. Th. Petersen, Vilhelm Crail (stabshornblæser), William Haudrup, Hans P. Nielsen, Madsen. 3. Række fra venstre: Charles Redin, Thorvald G. Nordlin, Peter Henningsen, E.W.E. Nielsen, A.B. Rasmussen, Laurits Hessner. Stående bagerst: Niels Mathiassen, P. Reindahl, Daniel Rasmussen.

(Foto: Laur. Hansen 'Fra den gamle Spillemands Saga')

4. Dragonregiments Musikkorps omkr. 1890 spiller på Kirkepladsen i Næstved foran en af de overordnede officerers bolig.

(Foto: Gamle Næstved-Soldaters Mindebog)

Stabsmusiker Th. Becker, Marinens Musikkorps omkr. 1890.

(Foto: Mogens Gaardbo)

Overhornblæser Carl Ferdinand Hansen omkr. 1890. Formentlig musiker i 5. Regiments Musikkorps.

(Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

6. Regiments Musikkorps Odense omkr. 1890. Nogle få navne kan der sættes på: Forreste række: Nr. 1 og 2 fra venstre Schøyer og Christensen. Nr. 4 fra venstre stabshornblæser Schreiber. Nr. 6 og 7 fra venstre Villumsen (senere stabshornblæser)  og Carlsen. Midterste række: nr. 2 fra venstre Ludvig Rasmussen (senere Ludvig Makwarth, stabshornblæser ved 8. Regiments Musikkorps). Nr. 3 fra venstre Jens Søbye (omtalt i Carl Nielsens erindringsbog 'Min Fynske Barndom'). Bagerste række: nr. 1 fra venstre Oscar Rasmussen (bror til Ludvig).

(Foto: Odensebogen 1998)

6. Regiments Musikkorps Odense omkr. 1890. Stabshornblæser Schreiber på fløjen ved siden af regimentsadjudant Glahn til hest.

(Foto: ukendt)

Stabshornblæser Schreiber, 6. Regiments Musikkorps 1890.

(Foto: Odensebogen 1998)

8. Regiments Musikkorps Aarhus omkr. 1890. Stabshornblæser Julius Bergmann sidder midt i første række. Yderst til venstre i forreste række sidder Johan Friederich Arndt - og nr. 2 fra venstre i bagerste række er hans søn, Marius Arndt.

(Foto: Musikerliv i hundrede år - Aarhus Orkesterforening)

Stabshornblæser Johan Christian Nielsen - 9. Regiments Musikkorps, Viborg. Nielsen var dirigent for musikkorpset fra 1883 til 1893.

(Foto: Hans Erik Christiansen)

Det halve af 9. Regiments Musikkorps omkr 1890. Med pigen i hånden står stabshornblæser Johan Christian Nielsen. Det er muligvis den del af musikkorpset, der før 1880 var selvstændigt bataljonsmusikkorps.

(Postkort)

Fælleden - Husarerne kommer. Otto Baches maleri fra 1890, hvor musikkorpset rider i spidsen i fuld galop.

(Maleri af Otto Bache)

Trompeter ved Gardehusarregimentets Musikkorpos Andreas Klinkworth omkr. 1890.

(Foto: Svendborg Lokalhistoriske arkiv)

Borgervæbningen i Svendborg omkr. 1890 - med musikkorps.

(Foto: Svendborg Lokalhistoriske arkiv)

Overhornblæser Friedrich Zorn, 9. Regiments Musikkorps, kort før sin afsked i 1891.

Dansk Musiker-Tidende skrev i 1911 i anledning af Zorns 80-års fødselsdag: "Randers ældste musiker, forhenv. overhornblæser F. Zorn ved 6. Bataillon i Viborg kan den 9. marts fejre sin 80-årige fødselsdag. Han er født i Rendsborg 1831 og blev i 1853 antaget som spillemand ved 6, Bataillon, som dengang havde garnison i Rendsborg. Efter krigen 1864 blev Bataillonen forflyttet til Viborg, hvor hr. Zorn opholdt sig til han i 1891 faldt for aldersgrænsen...."

(Foto: familieeje)

Fastelavnsfest på dragonkasernen i Odense 1891. 2. Dragonregiments Musikkorps i forreste række. I midten formentlig overtrompeter Niels Christian Madsen.

(Foto: Odensebogen 1998)

Den Kongelige Livgarde på Amalienborg 1891. Stabstambour er Johs. Abel.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

4. Dragonregiments Musikkorps 1892 i forbindelse med festlighederne ved Christian IX og dronning Louises guldbryllup.

(Foto: Næstved Egnsarkiv)

Hornblæser Carl Sophus Thomsen (f. 1852) omkr. 1892.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Hornblæser Johan Christian Petersen (f. 1832) omkr. 1892.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Hornblæser Joachim Friedrich Stender, 9. Regiments Musikkorps. (f. 1832) omkr. 1892.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Hornblæser Julius Thorvald Petersen (f. 1842) omkr. 1892.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Stabshornblæser P.V. Villumsen, 6. Regiments Musikkorps, Odense.

(Foto: Fyns Militærhistoriske Samling)

Den Kongelig Livgarde på Amalienborg 1892. Stabshornblæser Jens F. Vater leder koncerten under afløsningen. Stabstambour Johs. Abel afventer uden for cirklen.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

Hornblæsere fra 10. Regiments Musikkorps, Aalborg i Lejren ved Funder 1892.

Fra venstre: Rasmus Pedersen, Vilhelm Larsen, Jens Simonsen, J. Sørensen og C.A. Simonsen.

(Postkort)

Hornblæsere fra 10. Regiments Musikkorps, Aalborg. Foto taget ved hornblæser Johan Münsters (længst til højre) 'polterabend' 1892.

(Foto: Jørgen Münster)

Den Vestindiske Hærstyrke med musikkorpset på fløjen paraderer ved guvernør Arendrups afrejse i 1893. Læs mere om hærstyrken og dens musikkorps ved foto i 1905.

(Fotos: Det Kgl. Bibliotek)

Overhornblæser Vilhelm Bartholin Tuxen, Den Vestindiske Hærstyrkes Musikkorps 1893. Tuxen var dirigent for den del af musikkorpset, der havde garnison på St. Croix.

(Foto: Vibeke Tuxen)

Hornblæser Hartvig Kristensen 1893

(Foto: Privateje)

Hornblæser Harald Theodor Witzansky, 4. Regiments Musikkorps (f. 1833) omkr. 1893.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Trompeter i Gardehusarregimentets Musikkorps Johan August Schlüntz (f. 1833) omkr. 1893.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Pens. stabshornblæser Johan Friedrich Vilhelm Hennings (f. 1833), 10. Regiments Musikkorps, omkr. 1893. Hennings var dirigent for 11. Bataljons Musikkors. Se også fotos fra 1864 med Hennings.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

9. Regiments Musikkors 1893 med stabshornblæser Johann Chr. Nielsen foran musikkorpset. Billedet er formentlig fra Lejren ved Funder.

(Foto: Viborg Lokalhistoriske Arkiv)

9. Regiments Musikkors, Viborg 1893 med stabshornblæser Johann Chr. Nielsen. Billedet er formentlig fra Lejren ved Funder.

(Foto: Prinsens Musikkorps)

Musikerne i 10. Regiments Musikkorps i Aalborg 1893. Bagerste række fra venstre: F.J. Jensen, Hans Larsen, Joh. Münster, Chr, Münster, A.L. Nielsen, H.J. Hansen og J. Sørensen. Midterste række fra venstre: Jespersen, R. Pedersen, J. Simonsen, C.A. Simonsen, Vilh. Larsen og Abildgaard. Forreste række fra venstre: N.A. Sørensen, Behnke, Stabshornblæser Overgaard, Møller og Burgdorff.

(Foto: Aalborg Stadsarkiv)

9. Regiments Musikkorps Viborg 1894 fotograferet foran garnisonssygehuset. Midt i forreste række med sabel, nytiltrådt stabshornblæser Frederik Vilhelm Ludvig Stuhr.

(Foto: Prinsens Musikkorps)

Vagtparaden 1894. I baggrunden er Marmorkirken (Frederikskirken) ved at være færdig. Læg mærke til Stabshornblæser Jens F. Vater der marcherer på højre fløj - spillende. Stabstambour er Johannes Abel.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Borgervæbningen i Vordingborg ca. 1894. Musikorpset på fløjen kan være civilt, medbragt til lejligheden. På billedet af Vordingborg Borgervæbning år 1900 er musikkorpset uniformeret.

(Foto: Vordingborg Lokalhistoriske arkiv)

Marinens Musikkorps 1894 - desværre uden angivelse af navne.

(Foto: Nationalmuseets Billedsamling)

Krydseren Heimdal søsættes 1894 - Marinens Musikkorps står på kajen.

(Foto: Nationalmuseets Billedsamling)

Parade 1895 i lejren ved Funder. Musikkorpset på højre fløj.

(Foto: Danske Billeder)

Stabshornblæser Vilhelm Emil Julius Wegener (f. 1845), 3. Regiments Musikkorps, omkr. 1893.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

9. Regiments Musikkorps 1895.

Forreste række fra venstre: Traberg, ?, Michelsen, Stuhr (stabshornblæser), Utermøhl, Woidemann og Jacobsen. Midterste række fra venstre: Borresmith, Hoppe, ?, Madsen, ?, Flemming og Andersen. Bagerste række fra venstre: Sørensen, Zorn, Dam, ? og ?.

Zorn og Uttermøhl med krigsmedaljer kom fra garnisonen i Altona.

(Foto: Prinsens Musikkorps)

9. Regiments Musikkorps spiller til parade på Torvet i Viborg omkr. 1895.

(Foto: Hæstrup 'Musik for små Penge')

9. Regiments Musikkorps på march i Viborg omkr. 1895. Stabshornblæser Stuhr på fløjen.

(Foto: Viborg Stadsarkiv)

Overhornblæser ved 8. Regiments Musikkorps, Aarhus, Johann Friedrich Arndt med et oldebarn - 1895.

(Foto: Familieeje)

Stabstrompeter Niels Christian Madsen, 2. Dragonregiments Musikkorps, Odense - omkr. 1895.

(Foto: Privateje)

Stabstambour ved Den Kongelige Livgarde, Johannes Abel 1895. Han var stabstambour fra 1891 til 1898). Det er om Abel man synger i børnesangen "Abel spendabel, hvad koster din sabel".

(Foto: Livgsardens Historiske Samling)

Stabstambour ved Den Kongelige Livgarde, Johannes Abel 1895.

(Tysk farvetræstik af P. Grotemeyer)

Den 14-årige piberdreng i Livgarden 1895, Theodor Dyring. Han blev senere trompetist i musikkorpset og i 1922 musikdirigent.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

Vagtparaden omkr. 1895. Hvis dateringen er nogenlunde korrekt, så er stabstambouren Johannes Abel og stabshornblæseren (med kornet) på fløjen Jens F. Vater.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

Vagtafløsningen på Amalienborg 1895. Kronprins Christian fører fanen. I baggrunden Livgardens Musikkorps med Stabstambour Johannes Abel.

(Postkort)

Vagtparaden 1896 på vej til eller fra Kastellet.

(Julekort tegnet af Rasmus Christiansen)

Stabstambour Johannes Abel og tambourdrengene på Fælleden 1896.

Gardens stabstambour var kendt og populær i hele hovedstaden, men også indenfor Livgarden indtog han en betroet stilling som lærer for 'spilledrengene'. Allerede ved konfirmationsalderen trak disse - hærens yngste - i uniformen. Forholdsvis få af dem træder siden ind i musikkorpset, mens mange fortsatte som underofficerer i Livgarden.

(Foto fra bogen 'Den Kongelige Livgarde 300 År')

Fregatten Fyn omkr. 1896. Fregattens musikkorps ses øverst til højre.

(Foto: CD'en 'På togt med Fregatten)

Panserskibet Helgolands musikkorps 1897.

(Foto Forsvarets Biblioteks Fotoarkiv)

10. Regiments Musikkorps Aalborg til parade 1897.

(Foto: Gotfredsen 'Aalborg og Garnisonen')

7. Regiments Musikkorps foran musikstuen i Fredericia 1897. Stabshornblæser Andreas Larsen sidder midt i forreste række. Nr. 3 fra venstre med fuldskæg er Schenstrøm (farbror til den ene halvdel af Fy og Bi), som fra 1898 blev stabstambour ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

(Foto: Lokalhistorisk samling Fredericia)

Theodor Christian Marius Dyring 1897 (med fløjten) som 16-årig piberdreng ved Den Kongelige Livgarde. Ved siden af ham står hans 14-årige bror, Otto. Billedet er formentlig taget i forbindelse med Ottos ansættelse som piberdreng.

(Foto: Personalhistorisk Tidsskrift 1990)

Overtrompeter Frederik Nielsen, dirigent for 1. Feltartilleriregiments Musikkorps. Omkr. 1897.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Marinens Musikkorps ombord på skruekorvetten Dagmar 1898.

(Foto Forsvarets Biblioteks Fotoarkiv)

Hornblæser Detlev Heinrich Friedrich Utermøhl (f. 1842), 9. Regiments Musikkorps, omkr. 1898.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Hornblæser Julius Hugo Behnke, 7. Regiments Musikkorps. (f. 1848) omkr. 1898.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Hornblæser Knud Rasmus Christian Andersen (f. 1842), Den Kongelige Livgardes Musikkorps, omkr. 1898.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Overtrompeter Alfred Georg Halling, (f. 1845), 2. Feltartilleriregiments Musikkorps, omkr. 1898.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

5. Dragonregiments Musikkorps i Randers 1898. I midten overtrompeter Bloch-Petersen. Fra venstre: R.C. Rasmussen, J.C.L. Aunsbak, C.L. Thomsen, Hammer, Winckler, Kragh, Lindegaard, H.N. Fulling, C.P. Christensen.

(Foto: Hans Fulling)

1898 - Store Torv i Aarhus. 8. Regiments Musikkorps spiller. Dirigenten på den tid var stabshornblæser Julius Bergmann.

(Foto: Aarhus Lokalhistoriske Samling)

9. Regiments Musikkorps Viborg 1898 - koncert ved garnisonssygehuset.

(Foto: Prinsens Musikkorps)

Regimentsmusikken giver koncert i Kastellet 1898.

(Postkort)

Livgardemusikere holder hvil under en øvelse på Nørre Fælled i 1898.

(Foto: Københavns Museum)

Den Kongelige Livgardes Musikkorps og stabshornblæser J.F. Vater afventer sørgetoget med Dronning Louises båre ved Roskilde Domkirke 1898.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Den Kongelige Livgarde på Amalienborg 1898.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

I 1898 skiftede Livgardens Musikkorps både dirigent og stabstambour. Carl August Andersen tiltrådte som stabshornblæser. Andersen er født i 1845 og blev musiker i Livgardens Musikkorps i 1864. Fra hans tid stammer de første grammofon-indspilninger med musikkopset - indspilninger, der stadig er bevaret.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Nytiltrådt stabstambour ved Den Kongelige Livgarde, Sophus Schenstrøm 1898. Schenstrøm kom fra 7. Regiments Musikkorps i Fredericia, hvor man kan finde ham på billedet fra 1897. Han var i øvrigt farbror til skuespilleren Carl Schenstrøm - mest kendt som 'Fyrtårnet' i filmene med 'Fyrtårnet og Bivognen' eller 'Fy og Bi'.

(Foto: Livgardens Historiske Samling)

En artilleriafdeling med musikkorps på march i Assens i 1899.

(Foto: Assens Lokalhistoriske Arkiv)

Nyborg ca. 1899. 5. Regiments Musikkorps spiller ved kommandantboligen.

(Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

7. Regiments Musikkorps med stabshornblæser Andreas Larsen på fløjen i spidsen for veteranparaden 6. juli 1899 i Fredericia.

(Foto: Lokalhistorisk samling Fredericia)

Reservehornblæsere fra 29. Bataljon 1899.

(Foto: Hans Erik Christiansen)

Bornholms Væbning holder middagshvil under en manøvre på Hasle Fælled 1899. Teksten bag på billedet er: "Efter at dram og mad var sat til livs, spillede væbningens musikkorps op til dans, og så blev de unge piger svunget lystigt på Fælledens grønsvær."

(Foto: Bent Kjøller)

Livgardens Musikkorps i felten 1899. Stabshornblæser Carl Andersen stående i forreste række.

(Foto: Livgardens Musikkorps)

Fortsæt til fotos fra perioden 1900 til 1909