Marchens form og de tidlige marchkomponister

- af Mogens Gaardbo

 

De danske marchkomponisters storhedstid må siges at begynde med Hans Christian Lumbye, hans ældste søn Carl og hans samtidige komponistkolleger – Andreas Frederik Lincke, Carl Christian Møller, Emil Hornemann m.fl.

Det var også i den periode, at ’marchen’ som musikform fandt sin (indtil nu) endelige form: En kort ’intro’ på 2-6 takter og derpå en melodidel på 16 takter, der gentages. Så kommer et mellemspil på 16 takter, der ligeledes repeteres. Mellemspillet har typisk en form (instrumentationsmæssig eller dynamisk), der kontraster den første del. Derpå følger igen 16 takter med betegnelsen ’trio’. Trioen er ofte den melodiøse, sangbare del af marchen. Også trioen repeteres - somme tider efter et 8 takters mellemspil, som amerikanerne kalder ’the dogfight’, fordi trio-melodien og de tidligere deles melodi ’kæmper’ om retten til at afslutte marchen. Og så slutter den alligevel ikke, da man i mange marcher spiller ’DaCapo al Fine’ - det vil sige ’forfra og til lige før trioen; dog uden repetitioner.

Taktarten på en nutidig ’formmæssig korrekt’ march er 2/4 eller 6/8. De 2/4 er en meget taktfast rytme der betyder, at marchen er nem at marchere til - hvilket jo er et adelsmærke for en god militærmarch. De 6/8 har en mere ’gyngende’ rytme. Den er umiddelbart knap så nem at marchere til. Derfor blev den tidligere meget anvendt til rytterimarcher. Hør her et eksempel på en march i 2/4 ('Dronning Olga March' af Balduin Dahl - spillet af 8. Regiments Musikkorps)- og her et eksempel på en march i 6/8 ('Gardehusarregimentets Revymarch' af L. Christiansen - spillet af 8. Regiments Musikkorps)

Før denne - næsten standardiserede - form blev almindelig, kunne en march være sammensat på utallige andre måder. Der kunne være en, to, tre, fire eller flere dele. Taktarten var ofte 4/4, hvilket giver marchen et ’langsommere’ udtryk. Musikalsk lægges der et let tryk på 1-slaget. Og dette 1-slag kommer jo oftere i 2/4 end i 4/4. Meget i musikken er tæt forbundet med matematik.

Der findes naturligvis marcher fra 1700-tallet, men de fleste af dem kender man ikke komponisterne til. De første kendte danske militærmarcher stammer fra 16- og 1700-tallet. I den dansk hær brugte man ikke noder (i modsætning til f.eks. den tyske og franske hær). Marcher og melodier blev lært udenad i løbet af de 8 år, musikerne gjorde tjeneste i hæren. Når vi i dag kender en del af disse marcher, skyldes det de musikere, der efter hjemsendelsen slog sig ned som landsbyspillemænd og købstadsmusikere. De skrev marcherne og melodierne fra soldatertiden ned i deres nodebøger og brugte dem ind imellem dansenumrene. Imidlertid har de oftest ikke vidst, hvem der havde komponeret marchen. Derfor ar de fleste marcher fra før 1800 angivet som ’trad.’ – altså overleveret gennem tradition. I virkeligheden ville det være mere korrekt at skrive ’ukendt komponist’.

Den ældst kendte march er 'La Nationale', som blev indført i eksercerreglementet i 1704 som 'Den Gamle Danske March'. Den er dog formentlig en del ældre - måske fra begyndelsen af 1600-tallet. Andre eksempler på danske marcher fra dengang er: 'Cronprindzens Parademarsch' (til den senere Christian VII) fra omkring 1753 - 'Jydske Regiments Marsch' fra ca. 1790 - 'Den Nye Cavaleriemarsch til Fods' fra 1787, der er komponeret af kgl. felttrompeter Johan Friedrich Jensen - og 'Artilleriets Parademarsch Nr. 1' (1805) af H.C. Adolph, der var 'tambour' ved ’Prins Frederiks Geworbne Infanteriregiment’. Alle disse historiske marcher er her spillet af 8. Regiments Musikkorps i nutidige arrangementer.

Fra omkring 1800 vinder ’harmonimusikken’ – musikkorps med træblæsere, messingblæsere og slagtøj – indpas i hæren, og så begynder de etablerede musikere og komponister at skrive marcher til disse musikkorps. Hvem var så disse tidlige marchkomponister, som banede vejen for Lumbye og hans samtidige? I en publikation fra Hæren 1977 - ’HRN 999-1 Dansk Militærmusik’ bringer man noderne til en række tidlige marcher, der enten har været anvendt i hæren - eller som på anden måde har haft relation til dansk forsvar.

Forskningsbibliotekar mag.art. Jørgen Poul Erichsen, Statsbiblioteket, Aarhus, har i 1975 udgivet ’Indeks til danske periodiske musikpublikationer 1795 - 1841’. Blandt dem en række ’musikalske månedsskrifter’ - d.v.s. noder. Samlingen indeholder et betydeligt antal marcher i klaverudgave. Marcherne er ofte tilegnet et bestemt regiment - eller er komponeret til en bestemt lejlighed. Denne spændende nodesamling afslører en række tidlige marchkomponister. Nogle er kendte; f. eks. Kuhlau, Kittlerog DuPuy, men andre er kun kendt af musik- eller teaterhistorikere; f.eks. Lüders, Bredal og Kabell.

Klavernode fra HRN 999-1 - March fra 1822 af Johannes Kabell.

Læs biografierne om disse tidlige marchkomponister, der står bag de mange marcher i publikationen HRN 999-1 - under de enkelte biografier kan en del af disse tidlige marcher høre i en nutidig instrumentation for feltmusikkorps (ren messingbesætning):

Eduard DuPuy

Gottlieb Friedrich Kittler

Johannes Kabell

Daniel Friedrich Kuhlau

Ivar Frederik Bredal

Heinrich Conrad Lüders

Povl Didrik Muth-Rasmussen