Marchens form og
de tidlige marchkomponister
- af Mogens Gaardbo
Det var også i den periode, at ’marchen’ som musikform fandt sin
(indtil nu) endelige form: En kort ’intro’ på 2-6 takter og derpå en
melodidel på 16 takter, der
gentages. Så kommer et mellemspil på 16 takter, der ligeledes
repeteres. Mellemspillet har typisk en form (instrumentationsmæssig
eller dynamisk), der kontraster den første del. Derpå følger
igen 16 takter med betegnelsen ’trio’. Trioen er
ofte den melodiøse, sangbare del
af marchen. Også trioen repeteres - somme tider
efter et 8 takters mellemspil, som amerikanerne kalder ’the
dogfight’, fordi trio-melodien og
de tidligere deles melodi ’kæmper’ om retten til at
afslutte marchen. Og så slutter den alligevel ikke, da man i mange marcher spiller
’DaCapo al Fine’ - det vil sige
’forfra og til lige før trioen; dog uden repetitioner.
Taktarten på en nutidig ’formmæssig korrekt’ march er 2/4 eller
6/8. De 2/4 er en meget taktfast
rytme der betyder, at marchen er nem at marchere til -
hvilket jo er et adelsmærke for en god militærmarch. De 6/8 har en
mere ’gyngende’ rytme. Den er umiddelbart knap så nem at marchere
til. Derfor blev den tidligere meget anvendt til rytterimarcher.
Hør her et eksempel på en march
i 2/4 ('Dronning Olga March' af Balduin Dahl - spillet af 8.
Regiments Musikkorps)- og her et eksempel på
en march i 6/8
('Gardehusarregimentets Revymarch' af L. Christiansen - spillet af
8. Regiments Musikkorps)
Før denne - næsten
standardiserede - form blev almindelig, kunne en march være
sammensat på utallige andre
måder. Der kunne være en, to, tre, fire eller flere dele.
Taktarten var ofte 4/4, hvilket giver marchen et
’langsommere’ udtryk. Musikalsk lægges der et let tryk på 1-slaget.
Og dette 1-slag kommer jo oftere i 2/4 end i 4/4. Meget i musikken
er tæt forbundet med matematik.
Der findes naturligvis marcher fra 1700-tallet, men de fleste af dem
kender man ikke komponisterne til. De første kendte danske
militærmarcher stammer fra 16- og 1700-tallet. I den dansk hær
brugte man ikke noder (i modsætning til f.eks. den tyske og franske
hær). Marcher og melodier blev lært udenad i løbet af de 8 år,
musikerne gjorde tjeneste i hæren. Når vi i dag kender en del af
disse marcher, skyldes det de musikere, der efter hjemsendelsen slog
sig ned som landsbyspillemænd og købstadsmusikere. De skrev
marcherne og melodierne fra soldatertiden ned i deres nodebøger og
brugte dem ind imellem dansenumrene. Imidlertid har de oftest ikke
vidst, hvem der havde komponeret marchen. Derfor ar de fleste
marcher fra før 1800 angivet som ’trad.’ – altså overleveret gennem
tradition. I virkeligheden ville det være mere korrekt at skrive
’ukendt komponist’.
Den ældst kendte march er 'La Nationale', som
blev indført i eksercerreglementet i 1704 som 'Den
Gamle Danske March'. Den er dog formentlig en del ældre - måske
fra begyndelsen af 1600-tallet. Andre eksempler på danske marcher
fra dengang er: 'Cronprindzens
Parademarsch' (til den senere Christian VII) fra omkring 1753 - 'Jydske
Regiments Marsch' fra ca. 1790 - 'Den
Nye Cavaleriemarsch til Fods' fra 1787, der er komponeret af
kgl. felttrompeter Johan Friedrich Jensen - og 'Artilleriets
Parademarsch Nr. 1' (1805) af H.C. Adolph, der var 'tambour' ved
’Prins Frederiks Geworbne Infanteriregiment’. Alle disse historiske
marcher er her spillet af 8. Regiments Musikkorps i nutidige
arrangementer.
Fra omkring 1800 vinder ’harmonimusikken’ –
musikkorps med træblæsere, messingblæsere og slagtøj – indpas i
hæren, og så begynder de etablerede musikere og komponister at
skrive marcher til disse musikkorps. Hvem var så disse tidlige
marchkomponister, som banede vejen for Lumbye og hans
samtidige? I en publikation fra Hæren 1977 - ’HRN 999-1 Dansk
Militærmusik’ bringer man noderne til en række tidlige marcher, der enten har været
anvendt i hæren - eller som på anden måde har haft relation til
dansk forsvar.
Forskningsbibliotekar mag.art. Jørgen Poul Erichsen,
Statsbiblioteket, Aarhus, har i 1975 udgivet ’Indeks til danske periodiske
musikpublikationer 1795 - 1841’. Blandt dem en række ’musikalske
månedsskrifter’ - d.v.s. noder. Samlingen indeholder et betydeligt
antal marcher i klaverudgave. Marcherne er ofte tilegnet et bestemt
regiment - eller er komponeret til en bestemt lejlighed. Denne spændende nodesamling
afslører en række tidlige marchkomponister.
Nogle er kendte; f. eks. Kuhlau, Kittlerog DuPuy, men andre er kun kendt
af musik- eller teaterhistorikere; f.eks. Lüders, Bredal og
Kabell.
Læs biografierne om disse tidlige marchkomponister, der står bag
de mange marcher i publikationen HRN 999-1 - under de enkelte
biografier kan en del af disse tidlige marcher høre i en nutidig
instrumentation for feltmusikkorps (ren messingbesætning):
|
