Militærmusikken i de frivillige korps

- af Mogens Gaardbo

BORGERVÆBNINGERNE

Historien om de danske frivillige korps begynder i 1500-tallet, hvor købstæderne oprettede ’borgervæbninger’. Det var militære korps bestående af byens borgere. De var i princippet holdt uden for rigets egentlige hær og havde til opgave at forsvare købstaden mod overgreb og at sikre byens indre orden.

Borgervæbningerne var modstykket til de bondeudskrevne ’landeværn’, der tilsvarende skulle forsvare lokalområdet. Beretninger om landeværnets indsats kendes fra slaget ved Køge under englandskrigene i 1807. I folkemunde blev det døbt ’træskoslaget’, fordi de dårligt trænede og helt utilstrækkeligt udrustede bønder smed de tunge træsko under flugten fra de veldisciplinerede og veludrustede engelske soldater, der kort forinden havde nedkæmpet og afvæbnet Køge Borgervæbning.

Borgervæbningerne havde oprindeligt ikke et fælles reglement eller udskrivningsregler, men det ændrede sig i 1801 som følge af den militære trussel fra englænderne. Fra dette år bestod borgervæbningerne af to afdelinger. 1. Afdeling bestod af borgere ’med borgerskab’. De skulle opretholde ro og orden i købstaden. 2. Afdeling bestod af unge mænd ’uden borgerskab’. Det var en operativ enhed, der kunne indsættes i kamp mod fjenden.

Borgervæbningerne bestod i vekslende omfang i flere købstæder helt frem til omkr. 1900. I den sidste periode primært med politimæssige opgaver - svarende til nutidens politihjemmeværn. Fordi borgervæbningerne grundlæggende var militære enheder, havde de ofteen af de uundværlige militære enheder; et musikkorps. Både komponisterne Carl Christian Møller og Balduin Dahl begyndte deres musikalske karrierer i borgervæbningernes musikkorps.

KONGENS LIVJÆGERKORPS

Men der opstod andre frivillige korps. Det mest kendte er Kongens Livjægerkorps, der blev oprettet i 1801, og som udmærkede sig ved deres indsats i englandskrigene. Mest kendt er deres tapperhed under ’udfaldet fra Classens Have’ i august 1807. Her var en af heltene den unge løjtnant Edouard DuPuy, der i det daglige var syngemester (i dag ville det hedde operachef) på Det Kgl. Teater, og som er kendt som komponisten til operaen ’Ungdom og Galskab’. Også balletmester August Bournonville var med i Livjægerkorpset. Under de slesvigske krige 1848-51 og 1864 bestred Kongens Livjægerkorps vagttjenesten ved de kongelige slotte, idet Livgarden var sendt i krig.

Også Livjægerne havde et musikkorps, der ved oprettelsen udelukkende bestod af halvmånehorn og valdhorn. DuPuy skrev adskillige marcher for denne besætning til musikkorpset. I midten af 1850’erne gled hornbesætningen gradvist over til den gængse besætning for de feltmusikkorps, der netop på det tidspunkt opstod ved hærens bataljoner - ren messingbesætning med slagtøj. Efter fotos at dømme dog med en forstærket gruppe af valdhorn, hvor bataljonsmusikkorpsene brugte altbasuner.

Kongens Livjægerkorps blev nedlagt flere gange, men genoprettede hver gang sig selv – senest i 1911 som cyklende ’rekylkorps’. Også musikkorpset har - med pauser - bestået og Hjemmeværnets Musikkorps, København, kan føre sine aner tilbage til Kongens Livjægerkorps Musikkorps. Musikkorpset har ’halvmåner’ og de spiller flere af de gamle livjægermarcher i nutidige arrangementer.

SKYTTEKORPSENE

I anden halvdel af 1800-tallet blev adskillige ’skyttekorps’ oprettet. Ældst er ’Akademisk Skyttekorps’, som blev oprettet i 1861 med det udtrykkelige formål at opøve unge akademikere i riffelskydning, således at de kunne gøre bedre fyldest, når de aftjente deres værnepligt. ’Akademisk Skyttekorps’ mener at kunne føres sine aner helt tilbage til 1658, hvor københavnske studenter blev organiseret i et studenterkorps under svenskekrigen. Korpset indgik senere i hjemmeværnet. Også Akademisk Skyttekorps havde sit uundværlige musikkorps.

Et andet af de store skyttekorps, der også havde musikkorps, var Københavns Amts Skyttekorps, som er oprettet i 1905 og blev nedlagt i 1937.

Også ved førende kostskoler blev der oprettet skyttekorps. Herlufsholm havde et 'soldaterkorps' og Sorø Akademis Soldaterkorps blev oprettet i 1887- og i hvert fald i Sorø var der et tilhørende musikkorps.

SIKRINGSSTYRKEN

Et særligt kapitel er militærmusikken i sikringsstyrken under 1. verdenskrig. Hærens professionelle musikkorps var i 1911 blevet kraftigt beskåret. Udenfor Den Kongelige Livgarde var der ganske vist 18 regimentsmusikkorps ved infanteriregimenterne, dragonregimenterne, artilleriregimenterne og Gardehusarregimentet, men hvert musikkorps var kun på 9 musikere. Infanterimusikkorpsene havde yderligere 3 reservemusikere, som dog kun måtte medvirke indenfor garnisonens grænser.

Danmark holdt sig neutral, men nervøsiteten for at blive inddraget i krigen var stor på grund af landets vigtige strategiske beliggenhed. Man overvejede en total mobilisering, men opgav det af frygt for, at det kunne virke provokerende på Tyskland. I stedet valgte man at indkalde en 'sikringsstyrke', på 58.000 mand (47.000 på Sjælland, 11.000 på Fyn og i Jylland). De små musikkorps havde rigeligt at gøre i deres regimenter og opland og de nåede sjældent ud i de store teltlejre, hvor sikringsstyrken lå placeret.

Men militærmusik var der brug for ved paraderne og til at holde humøret oppe hos de indkaldte. Derfor opstod der - med halvofficiel godkendelse - nogle få bataljonsmusikkorps igen. Det var musikalske værnepligtige, der dannede disse frivillige musikkorps. 32. Bataljons Musikkorps virkede f.eks. i Ermelundslejren under ledelse af musikdirektør ved Paladsteatret, Knud Lindhard, der selv var indkaldt. Sikringsstyrken blev gradvist reduceret fra 1915 og blev helt nedlagt i 1919. Med hjemsendelsen af sikringsstyrken forsvandt også de små 'halvofficielle', frivillige musikkorps.

Læs mere om militærmusikken i sikringsstyrken her.

REGIMENTSORKESTRE

Enkelte regimenter og enheder oprettede værnepligtige 'uofficielle' orkestre, hvis der var nok af musikalske værnepligtige:

Det var der f.eks. i Jyske Telegrafregiment, der blandt de indkaldte traditionelt havde mange skolelærere og organister. Redaktøren af denne artikel havde fornøjelsen af at spille i dette orkester i 1960/61 - både som rekrut, menig og sergent. En pensioneret regimentsmusiker var instruktør. Når vi spillede koncerter dirigerede menig 498208 Anders Riber - han blev senere domorganist i Aarhus Domkirke. Det var en stor fornøjelse både fredage og lørdage, når der var 'pudsning', at kunne melde fra 'til musik'. I musikstuen var rangforskelle ophævet. Rekrutten sad ved siden af løjtnanten eller oversergenten og var gode musikkammerater.

HJEMMEVÆRNET

Efter besættelsen opstod tanken om et værn til forsvar for Danmarks selvstændighed. Værnet skulle have rod i den civile befolkning og bygge på frivillig indsats. Den 1. april 1949 opstod det statslige Hjemmeværn, og helt fra begyndelsen knyttede hjemmeværnet en række eksisterende amatørorkestre til sig som hjemmeværnsmusikkorps. Allerede 23. april 1949 knyttes et musikkorps til stabskompagni 6000, Avedøre - det senere Hjemmeværnsregion VIs Musikkorps og i dag Hjemmeværnets Musikkorps, København. Musikkorpset var det tidligere Kongens Livjægerkorps Musikkorps, som efter 1937 fortsatte som civilt orkester. I Roskilde var det det eksisterende ’Arbej-dernes Fællesorganisations Orkester’, der i 1950 blev hjemmeværnsmusikkorps.

I takt med at hærens professionelle musikkorps gradvist er blevet nedlagt, således at vi i dag kun har to af de oprindelige regimentsmusikkorps tilbage, er det hjemmeværnets musikkorps, der ofte overtager opgaverne - f.eks. ved parader.

Kilder:

Søren Bitch Christensen - ddb. byhistorie.dk

Knud Lindhardt: Klingende Spil

Akademiskskytteforening.dk

Hjemmeværnet.dk