Et gammelt litografi i familien Elmgreens eje af to enæggede tvillinger fra krigen 1848-50 - begge hornblæsere - fortæller en historie om to hornblæsere fra 1864, der ligeledes var enæggede tvillinger.

To hornblæsere fra 1864 - og enæggede tvillinger

- af fhv. oberstløjtnant Jens Peter Elmgreen

Min oldefar - Jens Peter (det er ham, jeg er opkaldt efter) var i en menneskealder kommandersergent (senere kaldet stabssergent) ved 10. Regiment i Fredericia. Han fik i 1830 en søn, William, der som sergent sammen med sin far, deltog i slaget ved Isted. Faderen blev pensioneret i 1864 på grund af alder og døvhed. William fortsatte ved 10. Regiment, blev stabssergent og var med både ved Dannevirke, Dybbøl og Als, hvor han blev lettere såret. Han blev både Dannebrogsmand, modtog krigsmedaljen for 1864 og underofficerernes 8 og 16 års hæderstegn. Den 12. oktober 1837 fødtes de enæggede tvillinger Hannibal og Thorvald. I 1850 meldte de sig begge til 10. Regiment og blev uddannet til hornblæsere. De var - og forblev til efter deres pensionering som stabssergenter - helt umulige at kende fra hinanden. Den eneste forskel skulle have været, at Hannibal havde et lille modermærke i nakken - men under kraven !

De fortsatte op i graderne: Korporal, sergent, oversergent, stabssergent, og de blev udnævnt på samme dato. Også de senere
medaljer modtog de samtidigt. Dengang gik man jo altid i uniform - bl.a. fordi man ikke havde råd til civilt tøj - så ikke engang deres koner kunne kende dem fra hinanden. Der går selvfølgelig historier om, at de var durkdrevne til at udnytte ligheden!

Hannibal fik med sin omfangsrige kone i alt 8 børn, 6 piger og 2 drenge. og de fik alle originale navne: Hertha, Urania, Gunhild,
Yelva, Xenia, Hjalte (min far) , Arvid og ’Sol’, (døbt Annine-Frederikke, men det blev hun aldrig kaldt). Som sergent søgte Hannibal et kursus som livredder på Hærens Gymnastikskole. og da han kom tilbage til Fredericia, reddede han i fuld uniform en kvinde fra at drukne i voldgraven, og han modtog derfor ’Medaljen for druknedes redning'. Så nu kunne man endelig se, hvem der var Hannibal! Men ak - Thorvald blev året efter også uddannet livredder, og reddede også en person fra at drukne - og modtog ’Medaljen
for druknedes redning’. Så nu var de to ens igen!

Ca. 1902 var Kong Christian IX på inspektion ved 10. Regiment og udtalte ønske om også at besøge en underofficersfamilie
- og Hannibal blev valgt. Han lod hele familien træde an på et geled foran lejligheden i Vendersgade 11. Majestæten ankom, hilste på hver enkelt og Hannibal præsenterede. Og så spurgte majestæten: ”Stabssergent, hvordan kan De dog tillade Dem så mange børn?”. Svaret lød: ”Deres Majestæt, der gives stunder, hvor man forglemmer rugbrødsprisen”.

Da begge brødre brev pensioneret i 1907 i en alder af 70, forblev Hannibal i Fredericia og tjente 2 rigsdaler i timen ved - med sin formfuldendte håndskrift - at kopiere retsudskrifter. Han døde i 1927 og begravedes på Micaelis Kirkegård i Fredericia. Jeg har således ingen personlige erindringer om de originale enæggede tvillinger, og min søn - der snart bliver 60 - er den sidste i lige linie af ’Hannibal-slægten’.