Denne artikel af organist og musikhistoriker Niels Friis blev bragt i Aalborg Stiftstidende i 1941 i forbindelse med genoprettelsen af 4 Regimentsmusikkorps. Retskrivningen fra 1941 er bibeholdt - bl.a. skrives navneord med stort. Billedmateriale er udvalgt og tilføjet af red.

Gamle Minder fra Aalborg Regimentsmusik

- af Niels Friis

Militærmusikens Genopstaaen – eller rettere sagt Beyndelsen til den – kommer i første Omgang ikke til at berøre Aalborg, hvilket kan siges at være uretfærdigt, for saa videt som Byen er et af de Steder i vores Land, hvor Dansk Militærmusik har klinget længst. I hvert fald halvandet Hundrede Aar.

Aalborgs Forbindelse med Militærmusikken knyttes først og fremmest gennem den smukke og traditionsrige gamle Fodfolksafdeling, 3. Jyske Nationale Infanteriregiment, der kom til Byen i 1779 og som, fortsat i den senere 11. Bataillon, garnisonerede her lige til 1913, da den forlagdes til Roskilde.

(Da regimentet kom til Aalborg i 1779 var det som ’Falsterske Geworbne Infanteriregiment’. Fra 1785 til 1790 hed regimentet ’Aalborgske Infanteriregiment’, og først fra 1790 ver navnet ’3. Jyske Infanteriregiment’ – red.)

Ved 3. Jyske udviklede Militærmusikken sig naturligvis efter nogenlunde de samme Retningslinjer, som ved det øvrige Fodfolk, og da Afdelingen kom til Aalborg, var den allerede i Besiddelse af den ny Musik - Hoboisterne, der ved en Forordning af 1767 var blevet indført ved alle Hærens Fodfolksafdelinger. Af disse havde nogle før den tid maattet næjes med Pibernes og Trommernes noget ensformige Akkompagnement til Marchen. Nu blev der Afveksling i det, og den militære Musik stod ved Indledningen til en vældig Opblomstring.

Naar 3. Jyske Regiment marcherede ud af Byen eller ind i den efter endt Øvelse, rørtes Piberne og Trommerne afvekslende med at Hoboisterne spilledse. De militære Musikere kaldtes dengang saaledes, fordi Oboen var et fremherskende Instrument i Ensemblet, som dog også rummede andre Kategorier, ogsaa af lavere Tonehøjde. Ved den Tid, da Aalborg blev Garnisonsby for Regimentet, var imidlertid ogsaa en anden Slags Musik ved at snige sig ind i Rækkerne – den tyrkiske Musik, Janitcharmusikken, som kendetegnedes ved alle Slags Rasleinstrumenter, Bækkener, Klokkespil osv., og som var en Efterligning af den tyskiske Krigsmusik. De talrige ny og spændende Instrumenter, der som Regel betjentes af Trommeslagerne, gjorde et forfærdeligt Spektakel og rørtes afvekslende med, at Hoboisterne spillede. Lidt efter lidt fandt man dog paa at kæde de to Kategorier sammen og fik da til Slut den egentlige Harmonimusik, hvori det hele er repræsenteret: Træblæsere, Blikblæsere, Slag- og Rasleinstrumenter, Triangel, Klokkespil osv. – det store Militærorkester, som vi i Øjeblikket kun har det ved én dansk Afdeling – Livgarden.

Merkurstang - den 'Tyrkiske Halvmåne'

Fra Tiden, da denne Sammensmeltning paa det nærmeste var fuldbyrdet, omkr. 1830, finder der en Række morsomme og interessante Overleveringer fra Aalborg Regimentsmusik i forskellige Officers-Memoirer, saaledes bl. a. de Hartmannske. Det fremgaar af dem, at Musikkorpset var sammensat dels af de otte ’Hoboister’, der var det normale ved hvert Regiment, dels af seks Tambourer, Trommeslagere, der betjente de ny og flatterende Janitchar-Instrumenter: Stortrommer, Lilletrommer, Bækkener, Triangel, Klokkespil osv., hvortil kom, at nogle Underofficerer, der kunde blæse et eller andet Instrument, ogsaa gjorde Tjeneste i Musikkorpset.

Højt hævet over dette blev baaret den pragtfulde tyrkiske Halvmaane, Symbolet paa den tyrkiske Musik, som holdt sig i den danske Hær helt til 1843: En lang Stang, behængt med smaa Klokker, Bjælder og Hestehaler i Regimentets Farver, og foroven afsluttet i den Halvmaane, som havde givet hele Apparatet dets Navn. Manden der bar den ved Aalborg Regimentsmusik, var i adskillige Aar en høj, flot Neger, hvervet ligesom de øvrige i Korpset, og ligesom de fleste af dem ’en fremmed Fugl’. Han var Hollændere, og adskillige af hans Kolleger Holstenere, Tyskere, ja Franskmænd og Russere. De var alle udmærkede Musikere og lystige Folk, der af og til nok kunde have nogen Vanskelighed ved at indordne sig under Mandstugten.

En Bestemmelse fra 1817 stillede indenfor visse Rammer Datidens Regimentschefer frit med Hensyn til Musikkorpsenes Uniformering, og dette medførte en sand Væddekamp, som kom til fuld Udfoldelse ved de store aarlige Lejrsamlinger. Der ofredes store Beløb paa at faa Korpset udstyret saa pragtfuldt som muligt, ikke mindst ved 3. Jyske, der omkr. 1830 havde Rekorden. Regimentets Musikeruniform var holdt i straalende Farver og var rigt besat med Sølvbroderier paa Ærmeopslagene, over Brystet, ja endog paa Benklæderne. Ogsaa den reglementerede Chakot var overlæsset med Sølv, og til Overflod forsynedes den med røde og hvide Hanefjer.

Regimentstambour 1822 - her er det Jørgen Henrik Hempel fra Den Kongelige Livgarde. Man får her et indtryk af, hvor flotte uniformerne har været.

Et helt Kapitel for sig var Regimentstambouren, der marcherede foran Korpset med sin lange Stav. Foruden al den øvrige Pragt, bar han en sølvpleteret Hjelm af Kobber, paa hvilken der stod en forgyldt Ørn med udspilede Vinger, og fra dens Ryg udbredte sig et væld af brogede Gaasefjer. Hjelmen, hvis Pragt man endnu kan danne sig et Bregreb om, efter som den findes opbevaret paa Tøjhusmuseet i København, var meget tung og kunde godt hindre Regimentstambouren i at svinge med Staven og kaste den op i Luften, saaledes som Regimentet fordrede af ham, at han skulde gøre, naar han anførte Musiken. Al denne Pragt, med undtagelse af netop Hjelmen, leveredes af en kendt aalborgensisk Modehandlerinde, Madam Green.

Musikkorpsets Medlemmer var ikke videre straalende lønnet, og for at supplere deres Indtægter, spillede de for Private, hvilket i Aalborg som i forskellige andre Byer var Stadsmusikanten til megen Ærgrelse. Desuden havde Musikerne det pudsige Privelegium, at de paa de fire første Dage i Aaret, samlet og i Uniform, havde Lov til at ønske de mere fremtrædende, civile Borgere i Staden Godt Nytaar ved at indfinde sig i deres Hjem og ”opvarte med Musik”, som det hed. Der indkom en del Gaver paa denne Maade; de samledes sammen af Regimentstambouren og udgjorde ofte op mod 300 Rdl., men var alligevel ikke tilstrækkeligt til at supplede Musikernes beskedne Indtægter. De maatte have et eller andet Bierhverv ved siden af. Saaledes virkede f. eks. Regimentstambouren i mange Aar som Barber.

Regimentsmusiken var dengang som gennem flere Menneskealdre siden en fremtrædende Faktor i Aalborgs Forlystelsesliv. Baade Musiken hver Onsdag og Lørdag hos Regimentschefen og de øvrige Stabsofficerer, og de befalede Koncerter om Søndagen i det daværende Frederikskildes Anlæg; det sidste Sted samledes, naar Vejret en saadan Søndag var godt, flere Tusinde Mennesker af alle Samfundslag. Paa Kongens og Dronningens Fødselsdage og hver 10. December (Mindedagen for 3. Jyske Regiments deltagelse i Kampen ved Sehested) var der Tappenstreg om Aftenen, og ogsaa den var en straalende Folkeforlystelse, hvor store Menneskemængder trængtes omkring Paraden. Denne bestod foruden af Musikkorpset af 37 Tambourer (Trommeslagere) og et Antal Soldater, det hele under Kommando af Regimentstambouren. Der blev gjort Holdt ved Regimentschefens og Stabsofficerernes Boliger, idet der hvert Sted spilledes tre Numre. Der plejede at gaa to Timer, førend Tappenstregen havde passeret alle de Gader, den skulde naa igennem, og Paraden kunde slaas af.

Det gik ikke altid lige fredeligt til under Menneskemængdens Sammenstimlen omkring Tappenstregen: Ruten markeredes som oftest næste Morgen af talrige tabte Træsko og Tøfler, og det hændte ikke sjældent, at man i de følgende Dage kunde læse Avertissementer fra Folk, der havde mistet et eller andet Klædningsstykke.

De Billeder, der her er oprullet, er fra Militærmusikens gode Aar i Danmark, og fra en Periode, hvor den ogsaa i rent Musikalsk Henseende blomstrede. Senere kom det til at se knapt saa straalende ud. I 1839 døde Frederik den Sjette, for hvem Militærvæsnet havde været et og alt, og hvis Interesse for Pragt, Fest og Farver ogsaa Militærmusiken havde nydt godt af. Nu skulde der pludselig spares stærkt på de militære Budgeter, og det gik ved den Nyordning, der ikke kunde undgaa at følge i Kølvandet paa Systemskiftet, stærkt ud over Militærmusiken. Den indskrænkedes væsentligt, og selvom der ved Hærordningen af 1842 oprettedes fire efter Forholdende store og gode Musikkorps organiseret som Harmonimusik (brigademusikkorps – red.), mistede dog talrige Garnisonsbyer deres militære Musik. Hvor den blev tilbage, gik den ydre Glans af den – Uniformerne blev højst prosaiske, mere egnet til de Felttog, som alle følte forestod.

Aalborg var ikke blandt de Byer, der var saa heldige at faa et af Brigademusikkorpsene, men der toges særlige Hensyn til Byen, idet 11. Bataillon, som 3. Jyske Regiment nu kom til at hedde, normeredes med særskilt Musikkorps (17 mand – ren messingbesætning med slagtøg – red.) , og dette laa, ligesom Afdelingen selv, i Aalborg i Perioden mellem de to slesvigske Krige. Da Hæren efter 64 vendte tilbage til Garnisonerne, foretoges der ny Indskrænkninger af Musiken, men Aalborg holdt ogsaa denne Gang Stillingen. Byen blev ved Hærordningen ag 1867 Sæde for en Halvbrigades Musikkorps, sammensat af to Bataillonsmusikkorps paa ni Mand hver, i alt 18 mand der ofte blæste sammen. Saaledes var Ordningen til 1880, da der ved et Tillæg til Hærloven paany oprettedes Regimentsorkestre (det var halvbrigademusikkorpset, der blev ’omdøbt’ til regimentsmusikkorps – red).

10. Regiments Musikkorps i 1885 med stabshornblæser Brockmann stående i midten. (Foto: Jørgen Münster)

Disse Korps, bestaaende af 20 Mand hver, og af hvilke Aalborg fik tildelt 10. Regiments Musikkorps, betegner en tilfredsstillende Periode i dansk Militærmusiks Historie, selvom den paa den anden Side ikke var straalende. Med den ret fyldige Blæserbesætning, udelukkende sammensat af Metalblæseinstrumenter og Slaginstrumenter, var det dog muligt at udføre adskilligt mere end almindelig Marchmusik. Musikerne var for det meste dygtige Folk; i mange tilfælde Efterkommere af de gamle holstenske Musikere, som for en stor Del udgjorde Bataillons- og Halvbrigademusikkorpsene i Tiden efter 1864. De fik indflydelse paa Musiklivet – dels gennem Korpsenes mange tjenstligt befalede Koncerter, dels gennem deres Medvirken i civile Koncerter og Korpsets mere private Koncerter som en art mindre Symfoniorkestre. Disse Regiments-Orkestres Indsats huskes særdeles vel af mange Aalborg-Borgere, ligesom den sidste Periodes fortræffentlige Militærmusik-Dirigenter: Brockmann, L.B. Overgaard, Carl Hansen, P.C. Valsø og Harald Jensen (nu bl. a. Dirigent for Politiorkestret).

10. Regiments Musikkiorps på march i 1918 - korpset er nu kun på 12 musikere - inkl. reservemusikerne. (Foto: Aalborgbogen 1996)

Ved Hærordningen 1909 sloges de store 20 Mands-Orkestre i Stykker, og efter at det først en Tid havde set ud til, at Militærmusiken helt vilde forsvinde, lykkedes det dog at føre den videre, om end med en meget utilfredsstillende Ordning, under hvilken Korpsene ved Fodfolket, og saaledes ogsaa i Aalborg, bestod af ni Mand plus tre Reservemusikere. Dette varede til 1922, da der paany lavedes om på Hæren. Ved den lejlighed sattes Fodfolksmusikkorpsene op paa 15 faste Musikere, hvilket var en uomtvistelig forbedring, selvom Tallet ikke var tilstrækkeligt til, at der kunde udføres større musikalske Opgaver. Men Musiken betød alligevel noget i Garnisonsbyen, og det var i Aalborg som alle andre Steder et stort Savn, da den ved Hærordningen af 1932 forsvandt med et Pennestrøg i et Lovforslag.

Som Fugl Fønix er nu den danske Militærmusik ved at rejse sig af sin Aske, der i øvrigt aldrig naaede at blive kold, selvom der skulde gaa omtrent 10 Aar før Fejlen fra 1932 blev gjort god igen. Ikke som en stor og straalende Fugl – for det er Tiderne og Forholdene ikke til – men som Begyndelsen til noget forhaabentlig nyt, godt og smukt. De fire Militær-Musikkorps, der i dette Forår træder ud i Livet, er netop kun Begyndelsen, og mere skal følge efter. Forhaabentlig vil det til den Tid komme til at ligge saaledes, at ogsaa Aalborg, der kan pege paa mange gode Traditioner i Militær-Musikalsk Henseende, faar sin længe savnede Regimentsmusik tilbage.

Det blev til mere, idet der i 1952 blev genoprettet endnu et musikkorps – 6. Regiments Musikkorps i Odense. Men i de følgende årtier forsvandt først det ene, så det andet, så vi i dag – 2019 – kun har to tilbage: Prinsens Musikkorps i Skive og Slesvigske Musikkorps i Haderslev. Aalborg fik således aldrig sit regimentsmusikkorps tilbage – red.

Følgende artikel af Ebbe Gotfredsen var et kapitel i Aalborgbogen 1996, der havde titlen 'Aalborg og Garnisonen'. Ebbe Gotfredsen var tidligere oberstløjtnant og stabschef ved Dronningens Livregiment.

Militærmusikken i Aalborg

Regimentsmusikken bestod af 15 musikere foruden regimentstambouren: 8 Hoboister og 6 janitcharer/tambourer som betjente stortromme, takttrommer, bækkener samt triangel. Endelig var der en bærer af det tyrkiske klokkespil, kaldet ’Merkur-stangen’, et musikinstrument som havde vundet indpas i vestens militærmusik efter Wiens belejring i 1683, hvor en del tyrkiske instrumenter var blevet erobret. Merkurstangen bar klokkespil, havde en halvmåne foroven og var prydet med to hestehaler. Når regimentsmusikken skulle udføre ’klingende spil’, skulle de have hele den ’tyrkiske musik’ med. Hele Aalborgregimentets regimentsmusikkorps var sammensat af udlændinge, mest tyskere men også en franskmand og en russer. I byen var man ganske stolte over, at bæreren af Merkurstangen var neger. Regimentstambour Hartmann var hollænder. (Jacobus Hartmann, født i Haag i 1787 - død i Aalborg 1853 - red.)

Aalborg regimentsmusik var af en egen race. De var vanskelige at omgås, og de forpligtede sig helst ikke for mere end et år ad gangen, hvor det normale var 8 år. De var flotte fyre, der privat tjente mange penge, men som også brugte dem hurtigt. Men regimentet bar ofte over med dem, blot de musicerede godt. Regimentsmusikken var utvivlsomt den populæreste del af regimentet i Aalborg. De var daglig anledning til adspredelse for byen borgere. Hver onsdag og lørdag morgen mødte de op i fuld uniform på regimentschefens bopæl med regimentstambour Hartmann i spidsen. Her spillede de så 3-4 numre, hvorpå de marcherede hen til regimentets øvrige stabsofficerer, der hver fik tre stykker. Og med byens begrænsede størrelse, kunne næsten alle borgere på et eller andet tidspunkt høre musikken.

Nytorv i Aalborg med den militære hovedvagt og Kompagnihuset, der var købmandslaugets hus. (Foto: Aalborg Lokalhistoriske arkiv)

På et tidligt tidspunkt gennemførte regimentsmusikken koncerter for byens borgere. Allerede i 1787 berettes det, at garnisonens musikkorps gav koncerter i kompagnihusets lokaler. De havde indtil dette år brugt lokalerne mod betaling til at øve sig i. Men på et laugsmøde i 1787 besluttedes det, at "det ikke kunne anses for passende for Lavet at modtage Betaling for Qfficerernes Koncerter, da samme endog sker til alles honettes Fornøyelse, som derudi behager at tage deel". Man gav herefter gratis lokale til regimentsmusikken. Efter 1820 spillede regimentet om sommeren hver søndag eftermiddag i anlægget ved Frederikskilde. Og her mødtes så hele byen. Fra amtmand til general, håndværkere, arbejdsfolk, koner og børn, alle så festligt klædt som muligt. Mændene havde den store sølvbeslagne merskumspibe eller den lille fattige kridtpibe i munden. Og fra enkelte boder solgtes der hvedebrød. Men der var ingen handel med spiritus eller tobak - det var vel søndag. Var vejret rigtig godt, kunne musikkorpsets musiceren godt samle op til et par tusinde mennesker ud af byens 5.000-6.000 borgere. Senere blev musikkorpsets koncerter henlagt til Nytorv, hvor det spillede om middagen, og hvor byens borgere promenerede frem og tilbage, mens man nød musikken. Så længe byen har haft et regimentsmusikkorps, har der været givet offentlige koncerter forskellige steder i byen.

På de fire første dage i året var det tilladt musikkorpset, samlet og i uniform, at gratulere bedre stillede borgere i byen, ved uden indbydelse at indfinde sig i deres hjem og opvarte dem med musik. De derved indkomne gaver, som kunne løbe op i 200-300 rigsdaler, blev indsamlet af regimentstambouren.

Imellem Danmarks regimentsmusikkorps blev der konkurreret om, hvilken by der havde det bedste og fineste musikkorps. Således lagde man meget vægt på at udstyre musikkorpset, at det ikke præsenterede sig ringere end andre byers militærmusikkorps. Regimentstambour Hartmanns skæg blev i 1824 ikke anset for stort nok, hvorfor der blev fremstillet et kulsort, krøllet fuldskæg til ham. Det blev fæstnet med husblas og tråde bag hans ører. Hans tambourudstyr blev efterhånden mere og mere overlæsset. Samlet havde det kostet mere end 500 rigsdaler. Det var omfattende besat med sølvbroderi og sølvtresser, og hans hjelm var en 7 pund tung sølvbesat kobberhjelm, på hvilken der stod en forgyldt ørn med spredte vinger. Ørnen var besat med kulørte gåsefjer der hang ned ad ryggen på regimentstambouren. Hartmann havde meget svært ved at udføre sin tambourgerning, når han skulle bære alle de indkøbte eller forærede attributter, og de medførte med sikkerhed hovedpine og stor træthed.

10. Regiments Musikkorps på march i Aalborg 1922. (Foto: Aalborgbogen 1996)

I hele den tid hvor garnisonen har haft til huse i Aalborg by, er der dagligt blevet blæst reveille om morgenen og retræte om aftenen, først fra den gamle hovedvagt på Nytorv, senere fra den nye hovedvagt i østenden af Nytorv. Nulevende ældre borgere i Aalborg kan stadig huske, at tonerne dagligt lød ud over Nytorv. Og de kan bevidne, at hornblæsernes musiske formåen ikke altid gav grundlag for en harmonisk aflevering af signalerne.

Indtil 1834 blev tappenstregen slået kl. 20 om aftenen, fra 1834 blev den først slået kl. 21. Tappenstregen er en trommehvirvel som i ældre tid fortalte, at tappen nu skulle slås i øltønden. Soldaterne skulle være i kvarter, når tappenstregen blev slået. Efter tappenstregen gik en lille patrulje under kommando af en sergent igennem byen, for at sikre sig, at alle soldater var i kvarter. Ikke sjældent havde patruljens to vagter berusede arrestanter med tilbage til hovedvagtens arrest. Efter byvedtægten skulle alle værtshuse lukke kl. 22.

Ved særlige lejligheder - på kongens og dronningens fødselsdage eller hvis der opholdt sig højere rangspersoner i byen, ved rekruttidens afslutning samt på Sehesteddagen den 10. december, så måtte garnisonens soldater være i byen efter kl. 21. På sådanne aftener gik ’den store tappenstreg’. Regimentsmusikken stillede på Nytorv, tillige med regimentets 25-30 tambourer ved hovedvagten, og afmarcherede under anførsel af regimentsadjudanten og regimentstambouren. ’Den store tappenstreg’ medførte 10-12 mand under gevær. Tappenstregen gjorde holdt ved regimentschefens bolig og ved gæstgivergarden, hvor den fornemme person boede, og hvert sted blev der spillet tre numre. Derefter gik tappenstregen videre, fulgt af en hoben festglade, råbende unge mennesker. De fredeligere borgere gik foran tappenstregen. l Aalborgs smalle gader kunne der godt opstå passageproblemer, men så blev eskorten sendt forud for at gøre plads for musikken. Turen igennem byen kunne godt tage op til to timer.

Musikkorpset gennemførte på dage hvor de ikke skulle give koncerter, musikøvelser, bl.a. i eksercerhuset på den lille eksercerplads og som nævnt i kompagnihuset. Og så spillede regimentsmusikken naturligvis for de militære enheder ved parader og honnøraflæggelser. Når enhederne skulle ud på større øvelser, kunne regirnentsmusikken godt gå i spidsen for de marcherende kolonner, men kun til bygrænsen. Herefter måtte kompagnierne klare sig med deres egne tambourer. Ved hjemkomsten kunne regimentsmusikken så godt igen modtage dem ved bygrænsen.

Garnisonens sidste regimentsmusikkorps tilhørte 10. Regiment. Som i det første fra 1779, indgik der 15 mand i dette. Den 1. juli 1932 blev korpset nedlagt, og alle musikere med musikdirigent H.F. Jensen i spidsen, blev afskediget "i nåde af krigstjenesten med ventepenge fra denne dato". Musikinstrumenterne, deri blandt korpsets klokkespil, blev afleveret. Aalborg garnison fik aldrig mere et militært musikkorps, men både Jyske Trænregiment, 10. Regiment samt Dronningens Livregiment, har i perioder efter 2. Verdenskrig haft tambourkorps.

Aalborgs sidste regimentsmusikkorps - 10. Regiments Musikkorps fotograferet i 1932, kort før nedlæggelsen. Siddende fra venstre: P. Blichfeldt Granby, S. Pedersen, C. Jensen, musikdirigent Harald F. Jensen, C.V. Münster, E. J. Sørensen. Stående fra venstre: K.J. Carlsen, R.B. Jensen, G.F.L.A. Hansen, N.P. Rasmussen, Chr. Henriksen, N.P. Petersen, A.W. Nielsen, F.L. Jaworski, H.W. Thomsen. (Foto: Lindhardt 'Klingende Spil')